ANNONCE

Politiet undersøgte “høje brag”

13. juni 2020 17:07 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der er anmeldt flere høje brag i et område i Køge.

Flere borgere anmeldte lørdag eftermiddag nogle høje brag i området Karlemosevej i Køge, og det vakte politiets interesse, fortæller Midt- og Vestsjællands Politis vagtchef Henrik Jørgensen til Newsbreak.dk.

– Vi fik en del anmeldelser om høje brag, så vi rykkede med alt, hvad vi havde, siger han kort før klokken 17.

På billeder fra stedet kan man se en del politi og en indsatsleder på stedet. Aktionen er dog reelt slut – og politiet har forladt stedet igen.

– Der blev ikke fundet noget mistænkeligt dernede, siger Jørgensen.

Hvad var det så, de mange anmeldere kunne høre? Det er ikke godt at vide, men der er dog en teori.

– Tidligere på dagen var der noget regulering af råger i området. Det har sikkert givet nogle brag, siger Jørgensen.

Det er dog ikke sikkert, det er, hvad lyden er kommet af. Det blev naturligvis mistænkt, at der var tale om skudløsning.

Vagtchefen afviser, at anmelderne har hørt torden-brag. Køge er da heller ikke omfattet af det område, DMI varsler torden- og skybrudsrisiko for. 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu