Chok-måling: Mette F. i frit fald

Rasler ned af listen

En måling over S-regeringens popularitet viser, at vælgerne har vendt ryggen til Mette Frederiksen oven på 'Slette-Mette'-sagen.
Udgivet Opdateret

Da coronavirusen holdt Danmark i et jerngreb i juli og september måned sidste år, var statsminister Mette Frederiksen den mest populære minister i S-regeringen.

Men de dage er ovre.

For efter hele 'Slette-Mette'-sagen med de forsvundne sms-beskeder, så ser det ud til at vælgerne vender hende ryggen.

I en ny måling foretaget af YouGov for B.T. lander Mette Frederiksen helt nede som den 10. mest populære minister.

37 procent af de adspurgte (og dem er der ifølge YouGov 1.254 af( red.) svarer at de synes dårligt eller meget dårligt om Mette Frederiksen.

Ikke kun sms'er

"Når faldet er så dramatisk, så må man sige, at sagen om de manglende sms'er stirrer en i øjnene", siger B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup og fortsætter:

"Men sms-sagen er ikke den eneste grund til, at danskerne reagerer negativt. Mon ikke også danskerne har bidt mærke i den grove sprogbrug, som der lå i sms-beskederne og også set pressemødet om sms'erne og har oplevet statsministeren som arrogant."

Powered by Labrador CMS