Danmark sender pigtrådshegn til grænsen

Illegale migranter presser Litauens grænse mod Hviderusland. Danmark sender nu blandt andet pigtrådshegn

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sender nu hjælp til Litauen, som har oplevet langt flere illegale migranter end normalt. (Arkivfoto)
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sender nu hjælp til Litauen, som har oplevet langt flere illegale migranter end normalt. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

2021 har budt på et usædvanligt pres på grænsen til Litauen, efter at Hviderusland er stoppet med at hindre migranter i at søge videre mod EU.

Sidste år kom der blot 81 migranter til Litauen, men i år er der allerede registreret flere end 4100 såkaldt irregulære migranter.

Presset er ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) stort, og det får nu Danmark til at sende en hjælpende hånd.

- Jeg mener, at det er i Danmarks interesse, at vi hjælper Litauen med at beskytte deres grænse mod Hviderusland, som også er vores fælles EU-grænse, lyder det fra ministeren.

Kommer fra Irak

De illegale migranter kommer blandt andet fra Irak. De rejser via Hviderusland, hvor præsident Aleksandr Lukasjenko i maj meldte ud, at landet ikke ville hindre migranter i at komme videre til EU. Det skete som modsvar på skærpede vestlige økonomiske sanktioner.

Mattias Tesfaye fortæller, at meldingen fra Litauen er, at mange af migranterne ikke vil bo i landet. De vil i stedet længere vest på.

Derfor sendes nu blandt andet 15 kilometer pigtrådshegn, som skal forstærke grænsen mod Hviderusland. Det betaler Litauen cirka 5,5 millioner kroner for.

- Vi har en del mere, som kan bruges ved en ekstrem situation på den dansk-tyske grænse, hvis der kommer en voldsom massetilstrømning.

- Men det er noget, vi ikke får brug for - selv i sådan en situation, siger han.

Grænsen mellem Litauen og Hviderusland er knap 680 kilometer.

Sender også anden hjælp

Danmark sender også beboelsescontainere og sanitet til brug i grænseområdet. Der tilbydes også hjælp fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen.

Her kan Danmark stille med mandskab - både til at hjælpe med at bevogte grænsen og til at behandle ansøgninger om asyl.

Der er ikke sat et antal på tilbuddet, som Litauen ifølge ministeren endnu ikke har svaret på.

- Vi har masser af ekspertise og rekordlave asyltal, så det er også en mulighed for at få flyttet nogle mennesker ud på de ydre grænser, i stedet for vi står og venter på, det rammer Danmark om lang tid, siger Mattias Tesfaye.

Beder om hjælp

Litauen har bedt både EU-Kommissionen, EU's grænseagentur, Frontex, og EU-medlemslandene om konkret hjælp. Beder de om mere, er ministeren ikke afvisende over for at hjælpe yderligere.

- Jeg synes, det er vigtigt, at danskerne ved, at når man ser i tv'et, at lande i EU er ved at bevogte EU's grænse, så er det med opbakning fra den danske stat, siger han.

Det er ikke kun Litauen, der har oplevet et pres på grænsen. Det er også tilfældet i Polen.

Her blev torsdag indført en nødretstilstand i dele af to regioner i grænseområdet. Det betyder blandt andet, at udlændinge nu skal bære id-dokumenter.

Powered by Labrador CMS