Føler sig vildledt af Ellemann
Jakob Ellemann-Jensen bad om hurtig godkendelse af våbenkøb. Blandt andet af hensyn til tilbuddets gyldighed
I januar gav forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) Folketinget kort tid til at godkende et milliardindkøb af våben fra den israelske våbenproducent Elbit.
Men tidsfristen fra israelerne var slet ikke så kort, som ministeren gav indtryk af.
Det skriver Altinget, som har fået aktindsigt i tilbuddet fra Elbit.
Skal erstatte danske våben
Her skriver Elbit, at tilbuddet om våben til Danmark for 1,74 milliarder kroner varer indtil udgangen af juni i år.
Da beslutningen skulle tages, oplyste Jakob Ellemann-Jensen til Folketinget:
- Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives hurtigst muligt og inden udgangen af januar af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative kapacitet.
Artillerisystemet fra israelske Elbit skal erstatte det Ceasar-artillerisystem, som Danmark har doneret til Ukraine.
Vigtigt for dem
De nye oplysninger får ordførere fra Konservative, SF og Enhedslisten til at beskylde forsvarsministeren for at vildlede Folketinget.
- Det har været så vigtigt for dem, at de har følt sig nødsaget til at misinformere Folketinget og bruge falske argumenter. Man må forvente, at de holder sig til sandheden, når de skriver til Folketinget, siger Konservatives finans- og forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, til Altinget.
Skrev brev til udvalg
Troels Lund Poulsen (V), som er fungerende forsvarsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen er sygemeldt, har torsdag skrevet et brev til Folketinget Finansudvalg, hvor han omtaler Altingets artikel og forsøger at forklare.
- Tilbuddet fra leverandøren indebar mulighed for inden for cirka et år at modtage tilstrækkelige systemer til at ækvivalere en hel artilleriafdeling, skriver han.
Ikke en mulighed
- De hurtige leverancer betingedes dog fra leverandørens side af en hurtig reservering af plads på produktionslinjen, hvilket er baggrunden for ordlyden i aktstykket.
- Det var således ikke den kontraktuelle mulighed for anskaffelse inden for den opgivne pris, men derimod muligheden for prioritering en dansk ordre på produktionslinjen som forudsætning for hurtige leverancer, der omtaltes.
