Inger byder velkommen

Almindelige borgere nu velkomne som medlemmer af Danmarksdemokraterne

Udgivet Opdateret

Danmarksdemokraterne åbner nu for, at borgere kan melde sig ind i partiet.

Det siger formand Inger Støjberg (DD) til radioprogrammet Mandat på Radio4.

Hidtil har det kun været muligt at være "venner af partiet" ved at betale et støttebeløb på 250. Men nu kan interesserede borgere altså melde sig ind i som medlem af Danmarksdemokraterne.

- Vi tager nu de næste skridt til at blive et rigtigt parti, siger Støjberg til Radio4.

Enorm interesse

- Vi har siden stiftelsen oplevet en enorm interesse for at kunne bidrage til at bygge partiet op lokalt. Både i form af en egentlig medlemsorganisation og ved, at vi nu bliver repræsenteret i kommunalbestyrelserne i 20 byråd i hele Danmark, siger Støjberg.

Meldingen kommer på dagen, hvor den tidligere næstformand for Venstre fylder 50 år.

Hun stiftede Danmarksdemokraterne sidste år, og partiet bragede ind i Folketinget ved valget i november med 14 mandater. Støjberg fik 47.211 personlige stemmer. Hun blev kun overgået af statsminister Mette Frederiksen (S) på den front.

Alle er velkomne i Støjbergs parti, men der er krav, siger hun.

Lukket for folk med vilde holdninger

- Alle kan melde sig ind, men det er klart, hvis der er nogle med helt vilde holdninger - for eksempel en holocaust-fornægter, så vil han nok ikke lige skulle være ved os.

- Sådan er det jo, og det er jo ikke anderledes end i alle andre partier. Det er klart, at der er nogle rammer og spilleregler, man skal indordne sig under, siger Støjberg.

Danmarksdemokraterne kommer til at opstille kandidater til valget til Europa-Parlamentet næste år samt til kommunalvalget i 2025, oplyser Støjberg.

Uværdig

Hun blev valgt ind i Folketinget for første gang i 2001. Her repræsenterede Støjberg Venstre de næste 20 år, inden hun meldte sig ud af partiet efter en periode med intern uro.

I slutningen af 2021 blev hun af sine kolleger stemt uværdig til at sidde i Folketinget.

Blå bog: Inger Støjberg

* Navn: Inger Støjberg.

* Født: 16. marts 1973 i Hjerk.

* Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.

* Uddannelse:

1993: Student fra Morsø Gymnasium.

1995: Etårig højere handelseksamen i Viborg.

1999: Informationsakademiet på Viborg Handelsskole.

2013: MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.

* Erhvervskarriere:

1999-2001: Redaktør, Viborg Bladet.

Fra 2001: Freelancejournalist ved Støjberg Kommunikation.

* Politisk karriere:

1994-2002: Medlem af Viborg Amtsråd.

2001-2005: Medlem af Europarådet.

2005-2007: Næstformand for Venstres folketingsgruppe, ligestillingsordfører, fødevare-, familie- og forbrugerordfører samt medlem af Naturklagenævnet.

2007-2009: Politisk ordfører samt medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

2009-2010: Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

2010-2011: Beskæftigelsesminister.

2011-2014: Næstformand for Venstres folketingsgruppe samt integrationsordfører.

2014-2015: Politisk ordfører i Venstre.

2015-2016: Udlændinge- og integrations- og boligminister.

2016-2019: Udlændinge- og integrationsminister.

2019-2020: Næstformand i Venstre.

2021-2022: Løsgænger i Folketinget

2022-: Leder af Danmarksdemokraterne

Kilder: ft.dk, inger.dk, Ritzau.

Det skete, efter at Støjberg havde fået en dom på 60 dages ubetinget fængsel i den kun sjette rigsretssag i danmarkshistorien i forbindelse med Instrukssagen. Den handlede ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig, mens Støjberg i 2016 var udlændinge- og integrationsminister.

Nu er det muligt at blive medlem af Inger Støjbergs parti. Her ses Danmarksdemokraternes formand onsdag i Finansministeriet, hvor en Ukraine-fond blev præsenteret.
Nu er det muligt at blive medlem af Inger Støjbergs parti. Her ses Danmarksdemokraternes formand onsdag i Finansministeriet, hvor en Ukraine-fond blev præsenteret.
Powered by Labrador CMS