-Jeg håber det får konsekvenser

Minister Trine Bramsen (S) har ifølge B.T. brugt Forsvarets fartøj til tur, som ifølge professor er ulovlig

Jakob Ellemann-Jensen kræver at Forsvarsminister Trine Bramsens (S) Ære-tur får konsekvenser.
Jakob Ellemann-Jensen kræver at Forsvarsminister Trine Bramsens (S) Ære-tur får konsekvenser.
Udgivet Opdateret

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen håber, at forsvarsminister Trine Bramsens (S) tur til Ærø i Forsvarets båd får konsekvenser.

Det siger han til B.T., der har kunnet fortælle, at hun blev sejlet til øen af et af Marinehjemmeværnets fartøjer i midten af august.

Brugen af fartøjet var ifølge en professor ulovlig til turen, hvor hun besøgte øens borgmester - partifællen Ole Wej Petersen.

- Jeg håber, at støttepartierne vil drage nogle konsekvenser af det. Jeg er i hvert fald klar, siger Jakob Ellemann-Jensen til B.T.

Gennemførte besøg

Turen til Ærø har vakt kritik, da det skete, samtidig med at Afghanistans hovedstad, Kabul, blev overtaget af Taliban.

TV 2 har har kunnet fortælle, at Bramsen ankom til Ærø på samme tidspunkt, som nyheden om Kabuls fald nåede de danske medier.

På trods af nyheden blev ministeren dog på Ærø og gennemførte sit besøg.

Jakob Ellemann-Jensen

Jakob Ellemann-Jensen, født 25. september 1973 i Hørsholm, søn af fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og fhv. chefredaktør Alice Vestergaard. Gift. Far til tre børn.
Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Venstre i Østjyllands Storkreds fra 18. juni 2015.
Folketingsmedlem for Venstre i Fyns Storkreds, 15. september 2011 – 18. juni 2015.
Kandidat for Venstre i Aarhus Sydkredsen fra 2014.
Kandidat for Venstre i Odense Østkredsen, 2010-2014.
Parlamentarisk karriere
Formand for Venstres folketingsgruppe, 2019-2020.
Formand for Venstre fra 2019.
Politisk ordfører, 2019.
Miljø- og fødevareminister, 2. maj 2018 – 27. juni 2019.
Næstformand for Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse, 2016-2018.
Politisk ordfører, 2015-2018.
Uddannelse
Cand.merc.jur., Handelshøjskolen i København, 2000-2002.
Ha (jur.), Handelshøjskolen i København, 1996-1999.
Grundkursus til officer af reserven, Hærens Kampskole, 1994.
Sergent i Hæren, Sergentskolen i Sønderborg, 1993.
Matematisk student, N. Zahles Gymnasieskole, 1989-1992.
Beskæftigelse
Koncernjurist, GN Store Nord A/S, 2007-2011.
Afdelingschef, IBM Danmark A/S, 2005-2007.
Jurist, IBM Danmark A/S, 2002-2005.
Juridisk rådgiver, PwC Consulting A/S, 2000-2002.
Officer af Reserven fra 2000.
Kaptajn, Den danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina, 1999-2000.
Premierløjtnant af reserven, Den internationale Brigade, 1996-1999.
Løjtnant, Sjællandske Livregiment, 1994-1996.
Værnepligtig menig og sergent, Den Kongelige Livgarde, 1992-1994.

Kilde: ft.dk

Powered by Labrador CMS