Mette F til russerne: I kan ikke gemme jer

Resten af Rusland kan ikke blive ved at gemme sig bag Putin, der har indledt krig, siger Mette Frederiksen

Udgivet Opdateret

Da russiske soldater krydsede den ukrainske grænse og indledte krigen for et år siden, blev det fremhævet af danske politikere, at den russiske præsident, Vladimir Putin, var hovedansvarlig for krigen.

Men de almindelige russiske borgere kan ikke længere se sig fri for deres eget ansvar, mener statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er vigtigt, at vi taler om Rusland og ikke bare Putin.

- Resten af Rusland kan ikke blive ved at gemme sig bag Putins navn og ageren. Landet er nødt til at tage et ansvar for det, der foregår, siger statsministeren onsdag aften i TV 2-programmet "Lippert".

De almindelige russiske borgere kan ikke længere se sig fri for deres eget ansvar, mener statsminister Mette Frederiksen (S).
De almindelige russiske borgere kan ikke længere se sig fri for deres eget ansvar, mener statsminister Mette Frederiksen (S).

Dysses ned

Hun uddyber ikke hvordan.

I krigens første uger var der demonstrationer i mange af Ruslands storbyer, og tusindvis blev anholdt landet over.

Generelt bliver demonstranter anholdt, hvis de protesterer mod invasionen i Ukraine, som har kostet mange tusinde livet på begge sider af krigen.

Det bliver dog dysset ned i de russiske medier. Det betyder, at omfanget og de centrale budskaber ikke når hele den russiske befolkning.

Fængsel i 15 år4

Nyheden om Marina Ovsjannikova gik verden rundt, da hun som journalist på en af Ruslands største statslige tv-stationer afbrød en udsendelse og stod frem med et skilt, hvorpå der stod: "Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer".

En lov fra marts sidste år betyder, at det er ulovligt for russere at demonstrere mod krigen i Ukraine, og at det kan straffes med op mod 15 års fængsel.

Powered by Labrador CMS