Stopper som formand

Efter fem år på posten meddeler Frederik Vad Nielsen, at han er færdig som DSU-formand til maj

- Ja, den bliver nok fjernet. Det vil jeg gerne give tilsagn om, den vil jeg fjerne, sagde DSU-formand Frederik Vad Nielsen til Den Uafhængige i sidste uge om Lars Løkke-plakat, som stadig mandag kan købes på ungdomsorganisationens hjemmeside.
- Ja, den bliver nok fjernet. Det vil jeg gerne give tilsagn om, den vil jeg fjerne, sagde DSU-formand Frederik Vad Nielsen til Den Uafhængige i sidste uge om Lars Løkke-plakat, som stadig mandag kan købes på ungdomsorganisationens hjemmeside.
Udgivet Opdateret

Forbundsformanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Frederik Vad Nielsen, stopper på posten, når der er kongres i DSU til maj.

Han genopstiller ikke, når hans nuværende mandat udløber.

Det skriver han på Facebook. Her tilføjer han, at det egentlig ikke var planen at melde det ud nu.

Frederik Vad Nielsen har været formand siden 2017. Så sent som i sidste uge var han ude med en indrømmelse.

Formanden skammer sig over kampagner, som DSU førte imod tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i dag er på vej med partiet Moderaterne, men som tidligere stod i spidsen for Venstre.

Vil fjerne plakat

Til radiokanalen Den Uafhængige sagde Vad i sidste uge, at han ville få fjernet en plakat med Løkke og flere tidligere Venstre-folk, som var modelleret over filmplakaten til "Tømmermænd i Thailand".

Under overskriften "Tømmermænd i Løkkeland" ligger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen på et gulv i noget, der ligner en solid brandert.

- Ja, den bliver nok fjernet. Det vil jeg gerne give tilsagn om, den vil jeg fjerne, sagde Vad til Den Uafhængige i sidste uge.

Plakaten kan dog mandag fortsat købes for 30 kroner på DSU's hjemmeside.

Sker efter konflikt

Hele debatten om partiorganisationens plakater blev født af en ordudveksling mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på De Radikales digitale nytårsmøde i år.

Her kritiserede Frederiksen Venstre for en personkampagne rettet mod hende.

Det kom frem, at den ikke kom fra Venstre, men fra Venstres Ungdom.

Ellemann svarede, at han ikke brød sig om kampagnen, og det havde han sagt i klare vendinger til VU.

Powered by Labrador CMS