Politimand skyder sig selv

6. september 2019 10:52 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Sagen undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Politimand skyder sig selv
Alt tyder på, at der var tale om et uheld. Genrefoto.
Del:

Det var et vådeskud fra egen hånd, der var årsag til, at en politimand blev ramt af skud i benet under en øvelse i Aabybro. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Episoden skete 4. september, og da der var tale om en betjent, der var involveret i en skudepisode, blev Den Uafhængige Politiklagemyndighed bedt om at gå ind i sagen.

Politiklagemyndigheden skriver, at manden selv affyrede skuddet, der ramte ham i benet.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet, at manden er uden for livsfare. Han blev tilset, da der kom en ambulance til stedet umiddelbart efter, at skuddet faldt.

DUP har til opgave at efterforske sager, hvor politifolk i tjenesten er under mistanke for at have begået noget strafbart.

Artiklen fortsætter under videoen 

Også sager, hvor personer bliver såret af skud fra politiets tjenestevåben, skal undersøges af DUP.

I dette tilfælde er der altså tale om et vådeskud fra egen hånd. Det er uvist, om skuddet får konsekvenser for mandens førlighed, karriere eller stolthed.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu