ANNONCE

Populært søbad i flammer

12. november 2020 21:13 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Ilden opstod i et el-skab.

Der har torsdag aften været opbud af både politi og brandvæsen ved Dragør Søbad.

Det bekræfter Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, over for Newsbreak.dk.

– Der var brand i et el-skab, siger han.

Ifølge vagtchefen er el-skabet placeret i bademesterens domæne.

Ilden er nu slukket – og den nåede ikke at sprede sig badeanstaltens trækonstruktion

– Vi mistænker ikke, den er påsat, slutter Michael Andersen.

Dragør Søbad har ifølge hjemmesiden Dragoerhistorie.dk ligget på sin nuværende plads siden 1934.

I 1976 ødelagde en storm søbadet. Et nyt blev indviet i 1977.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu