ANNONCE

Porsche i flammer: Politiet slukkede ilden

25. september 2019 07:52 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En Porsche blev tirsdag brændt af i Brøndby, og politiet var så hurtigt fremme, at de slukkede branden.

En Porsche brændte tirsdag aften i Dyringparken i Brøndby. Politiet var heldigvis så hurtigt fremme, at de kunne slukke branden.

Københavns Vestegns Politi er sikre på, at der er tale om en forbrydelse.

Politiet slukkede branden

Klokken 23.35 blev en bilbrand i Brøndby anmeldt.

Artiklen fortsætter efter videoen

Patruljen fra Københavns Politi var så hurtigt fremme ved stedet, at de var med til slukningsarbejdet.

– Slukningen gik hurtigt. Det var faktisk vores egen patrulje, der slukkede bilen med den brandslukker, vi har i vognen, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen til Newsbreak.dk.

Derefter blev efterslukningen af Porschen et job for beredskabet.

Helt sikkert antændt

For Københavns Vestegns Politi ligger det fast, at der er tale om en bevidst handling.

– Der er set personer løbe fra stedet. Den er forsøgt antændt, det er helt sikkert, siger Lars Jørgensen.

Københavns Vestegns Politi ved ikke, hvor voldsomt bilen har taget skade. Men ud fra billeder, er bilen da mærket af branden.

Leder efter gerningsmænd

Da politiet er bevidste om, at Porschen er forsøgt antændt, er de på jagt efter gerningsmændene.

– Vi søger efter gerningsmænd med alt, hvad der står i vores magt, siger Lars Jørgensen og fortsætter:

– Men vi har intet signalement.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu