Eks-politiker dræbt i sengen af sin bedste ven

12. marts 2019 11:05 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Han blev skudt og dræbt, mens han sad i sin seng.

Mandag blev en 74-årig mand skudt og dræbt – af sin 73-årige ven i Helsinge.

I et grundlovsforhør tirsdag morgen kom det frem, at den dræbte er den tidligere lokalpolitiker Poul Erik Schwærter.

Drabet er angiveligt sket på grund af uenigheder om en forurenet grund.

Gerningsstedet er en større ejendom uden for Helsinge, hvor den 74-årige boede.

Den sigtede forklarer ifølge Ekstra Bladet i retten, at han følte sig svigtet af den tidligere politiker.

“Du har ødelagt mit liv”

Den sigtede vækkede den tidligere politiker, sagde: “Du har ødelagt mit liv”, og mens han sad i sengen, blev han skudt i ryggen. Det kostede Poul Erik Schwærter livet.

Herefter gik han ind til Schwærters hustru, der befandt sig et rum ved siden af soveværelset, og sagde:  “Jeg har skudt efter din mand. Jeg ringer til politiet”.

I retten ville den sigtede kun tilstå vold med døden til følge.

Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 73-årige blev anholdt mandag klokken 09.20 uden større dramatik. Han havde forinden selv kontaktet politiet og fortalt, hvad der var sket.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu