PRM / 10 år i streg: Dow Jones Bæredygtighedsindeks kårer Roche som den mest bæredygtige medicinalvirksomhed

13. september 2018 12:50 | Af: Ritzau Info
 

Bæredygtighed er en vigtig og integreret del af Roches strategi. Både når det handler om social ansvarlighed, grønne tiltag og om at udvikle innovative diagnostiske værktøjer og lægemidler til gavn for patienterne.

Pressemeddelelse fra Roche a/s

For tiende år i træk er Roche kåret som nummer et i det globale Dow Jones Bæredygtighedsindeks (DJSI) i af alle medicinalvirksomheder. Indekset er baseret på en grundig analyse af virksomhedernes finansielle, sociale og miljømæssige indsats.

“Vi er stolte af endnu engang at blive anerkendt for vores indsats for bæredygtighed,” siger Roches CEO Severin Schwan. “Vores vigtigste bidrag til samfundet er udviklingen af lægemidler og diagnostiske værktøjer, som forbedrer patienternes og deres pårørendes liv. Åben og konstruktiv dialog med andre virksomheder, universiteter, læger og patientforeninger spiller en stor rolle i at forstå sundhedsvæsnets behov og gøre os i stand til sammen at udvikle innovative løsninger hurtigere.”

I mere end 120 år har bæredygtighed været en integreret del af Roches strategi. Roche har således kontinuerlig fokus på social ansvarlighed, miljøbeskyttelse, en bæredygtig forsyningskæde samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere.

Roches danske filial bidrager til mere bæredygtighed

Roches danske filial yder en række bidrag til den globale virksomheds strategi for bæredygtighed.

“Det er en vigtig prioritet for Roche, at vi engagerer os i det danske samfund. Det gør vi blandt andet i form af partnerskaber med universiteter og relevante aktører i sundhedsvæsnet,” siger Richard Wright, adm. direktør i Roche a/s.

Et eksempel er et kommende offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) mellem Region Hovedstaden og Roche. Formålet er at undersøge om genprofilering og personlig medicin kan bidrage til bedre behandling af en særlig gruppe af patienter med nyrekræft. For Roche er det en ny mulighed for at skabe innovative løsninger i fællesskab med en offentlig aktør i en ramme, der kombinerer personlig medicin, værdi for patienten og en økonomisk dimension i forhold til nye identificerede behandlingsmuligheder.

Også når det kommer til grønne initiativer, er Roche fremme i skoene, og vi har blandt andet iværksæt:

  • Grøn genanvendelse
  • Besparende initiativer af vand og el
  • Anvendelse af bæredygtige energikilder – fx solcelleanlæg og havvindmølleenergi

Eksempler på Roches globale bæredygtige aktiviteter kan findes her:

www.roche.com/sustainability

Om Dow Jones Bæredygtighedsindeks

Denne årlige rangliste offentliggøres og publiceres af S&P Dow Jones Indeks og RobecoSAM, og måler resultaterne inden for verdens førende bæredygtige virksomheder. RobecoSAM inviterer 3400 virksomheder til at deltage, og vurderer dem ud fra deres finansielle, sociale og miljømæssige resultater. Det er kun de virksomheder inden for hver branche, som Dow Jones vurderer som værende førende inden for bæredygtig, der inkluderes i evalueringen.

For yderligere information, kontakt venligst:

Morten Wiberg, kommunikationschef, Roche, mobil 24 88 60 31.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/10-ar-i-streg-dow-jones-baeredygtighedsindeks-karer-roche-som-den-mest-baeredygtige-medicinalvirksomhed?releaseId=13553515

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu