ANNONCE

PRM / 100.000 i støtte til lokale fællesskaber

28. september 2020 07:07 | Af: Ritzau Info
 

Hele 500 initiativer fra regionen valgte at ansøge om en af Andels ti donationer, som her til efteråret bliver uddelt for 15. gang. Donationerne går bl.a. til en rollespilsborg, kunst i det offentlige rum og til et initiativ, der skaber opmærksomhed omkring affald i naturen.

Pressemeddelelse fra Andel

Hver dag gør mange frivillige en stor indsats for at skabe aktiviteter, som styrker fællesskabet lokalt i regionen. Energi- og fibernetkoncernen Andel (tidl. SEAS-NVE) har derfor siden 2013 uddelt 1,4 mio. kr. til regionens foreningsliv, og for nylig kunne selskabet lægge yderligere 100.000 til beløbet. Ti foreninger modtager derfor hver 10.000 kr. til at styrke fællesskabet og det lokale foreningsarbejde.

Både ansøgnings- og modtagerfeltet spænder bredt, og hos Andel er man glade for den brede diversitet:

“Selvom det er 15. gang, at vi uddeler donationer til regionens mange spændende foreninger, bliver vi stadig lige begejstrede over alsidigheden i de mange ansøgninger, vi modtager. Det vidner om, at der er en fællesskabende forening for både dig og mig, og det er fantastisk. Vi håber, at donationerne kan være vitaminer, der er med til at styrke de lokale fællesskaber i endnu højere grad, særligt i en tid hvor behovet er større end nogensinde”, lyder det fra adm. direktør Jesper Hjulmand.

Donationsmodtagere efterår 2020:

Roskilde Rollespilslaug, 4000 Roskilde

Opførelse af borg til rollespil i Hyrdehøj Skov

Det historiske Ankerhus, 4300 Sorø

Formidling af Ankerhus, der som nyt oplevelsescenter og museum i Sorø skal gøre de besøgende klogere på bl.a. kvindesag, ret til uddannelse og ligestilling, madhistorie og bæredygtighed. Stedet ønsker at øge lokalområdets kendskab til og brug af stedet

Galleriet bryder ud, 4300 Holbæk

Materialer til etablering af kunst i det offentlige rum og montering af værker. Med projektet vil lokale kunstnere sammen med byens borgere udsmykke forskellige gavle og tomme vægge, der egner sig til udstilling af kunst

Humlebækgård Youngster Ponyklub, 4400 Kalundborg

Ny, bedre og miljøvenlig belysning på klubbens ridebane

NaturplejerKorpset i Odsherred, 4534 Odsherred

Udstyr til indsamling af skrald og veste med navn for at skabe kendskab til korpset og problematikken omkring affald i naturen

Præstø 4H, 4720 Vordingborg

Forbedring af forhold til kaniner og marsvin så både børn og unge får bedre adgang til at passe dyrene

Odsherred Dykkerklub, 4560 Odsherred

En rejsekompressor, der sikrer juniorer i regionen en tryg introduktion til verden under havoverfladen

Folkeskovens Frivilliglaug, 4700 Næstved

Nye træinstrumenter til musik-stien i Folkeskoven ved Tappernøje

Tuse Bjerg Spejderne, 4420 Holbæk

To turkasser, sovegrej og rygsække som familier i lokalområdet gratis kan låne for at få en god oplevelse i naturen

Haslev Kegleklub, 4690 Haslev

Telt til fremvisning af sportsgrenen på både skoler og til arrangementer

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/100000-i-stotte-til-lokale-faellesskaber?releaseId=13600784

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu