PRM / 240 bolighandlende nægtes adgang til Gruppesøgsmål

17. juni 2018 08:00 | Af: Ritzau Info
 

30% af deltagerne i gruppesøgsmålet om den fejlslagne lancering af digital tinglysning kan ikke deltage i gruppesøgsmålet fordi Domsstolsstyrelsen udtaler, at den ikke har ressourcer til at finde dokumentation, som ligger “gemt” i det digitale tinglysningssystem.

Pressemeddelelse fra Danske BOLIGadvokater

For 9 år siden kom op mod 50.000 bolighandlende i klemme i Domstolsstyrelsens højrisikoprojekt. De kunne ikke tinglyse deres bolighandel og led dermed økonomiske tab.

“Det er vigtigt at huske på, at langt hovedparten af brugerne kun handler bolig 1-2 gange i løbet af et liv, og derfor ikke har erfaring i at gennemskue et tinglysningsforløb”, forklarer Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen. Han ærgrer sig over, at Domsstolsstyrelsen efter flere rapporter og års tovtrækkeri ikke på nogen måde vil vedkende sig et ansvar for konsekvenserne.

Ufrivillige prøvekaniner i højrisikoprojekt

Rigsrevisionen har set på sagen, og er stærkt kritiske. Deres rapport betegner indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et “højrisikoprojekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der stadig 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

Bare ærgerligt

Forbrugerne kan ikke dokumentere deres forsøg på, at tinglyse bolighandlerne, netop fordi den digitale tinglysning ikke fungerede. For 9 år siden blev de blot afvist, deres indtastede data blev slettet eller systemet undlod ganske enkelt at oplyse, at der ikke var foretaget en registrering.

Netop derfor har Gruppesøgsmål.nu opfordret Domstolsstyrelsen til at fremlægge oplysninger om de bolighandlendes forsøg på anmeldelser i tinglysningssystemet med henblik på at få et grundlag for at få vurderet tilmeldingerne til gruppesøgsmålet.

Domstolsstyrelsen har til Landsretten meddelt, at den af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at fremfinde data.

“Svaret fra Domstolsstyrelsen viser, at data findes. Men at de ikke stilles til rådighed vækker stor undren hos Danske BOLIGadvokater”, udtaler foreningens formand Jan Schøtt-Petersen.

Østre Landsrets kendelse fra februar 2018, indledes i øvrigt med “Det bemærkes indledningsvist, at det som udgangspunkt er de personer, der ønsker at deltage i et gruppesøgsmål, der skal godtgøre, at kravene til at deltage i søgsmålet er opfyldt”.

“Men dette kan de bolighandlende af gode grunde ikke, fordi systemet slettede alle oplysninger.

Det er jo det hele sagen drejer sig om”, siger Danske BOLIGadvokaters formand, som er tydeligt utilfreds med Domsstolsstyrelsens holdning og Landsrettens kendelse.

Den manglende vilje hos Domsstolsstyrelsen betyder, at omkring 240 bolighandlende ikke kan deltage i gruppesøgsmålet men henvises til, at føre egne sager mod Domsstolsstyrelsen.

Kontakt:

Formand Jan Schøtt-Petersen tlf.: +45 4921 9700 email: jsp@alliance3000.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/240-bolighandlende-naegtes-adgang-til-gruppesogsmal?releaseId=13066725

Del:

| Af: Ritzau Info
 
Danskerne er blevet mere tilbøjelige til at optage mindre onlinelån
Foto: Jubii Media Group.

For mange har det nemlig handlet om, at både renter og gebyrer har været for høje, på trods af, at der altid har fulgt andre fordele med. Eksempelvis er udbetalingstiden på et sådant lån markant kortere end i banken. Hvis det er penge, du skal bruge inden for kort tid, så giver det derfor bedre mening at optage et lån på nettet frem for at låne i banken.

Danskerne er dog hovedsageligt interesseret i at optage mindre lån på nettet. Der er fortsat mange penge at spare ved at optage større lån i banken. Derfor er det særligt de mindre lån, der trækker danskerne i retning af nettet. Der bør derfor ikke herske tvivl om, at et onlinelån er en god løsning, hvis du f.eks. skal låne 3.000 kr. til et nyt fjernsyn.

Flere låneselskaber tilbyder rente- og gebyrfrie lån

I dag er der op til flere låneselskaber repræsenteret på det danske marked, der tilbyder rente- og gebyrfrie lån. Det er ensbetydende med, at du for en kort stund kan optage et lån på et mindre beløb og blot aflevere samme beløb retur. Hvad der dog er vigtigt at være opmærksom på er, at det fulde lånebeløb skal betales retur inden for 30 eller 60 dage.

Derfor er det også en fornuftig løsning, hvis du eksempelvis har fået en uforudset regning, der ikke kan betales, før du får løn. I et sådant tilfælde kan du optage et rente- og gebyrfrit lån, som du blot kan betale retur, når du får løn. Det er vigtigt, at du er sikker på, at du er i stand til dette – ellers pålægges der både høje renter og gebyrer efterfølgende.

Det er sådanne tiltag, der gør, at mange låneselskaber i dag er mere konkurrencedygtige over for bankerne. Op til flere långivere har dog ligeledes sænket deres generelle priser til et mere sobert niveau. Det skyldes, at konkurrencen er blevet mere intens og kampen om kunderne i høj grad defineres af de priser, de enkelte långivere kan tilbyde.

Mange låntagere motiveres af hurtig udbetalingstid

Skal du låne penge i banken, så er der lange udsigter til udbetaling af de lånte midler. Låner du i stedet penge på nettet, kan du have pengene stående på din bankkonto om få timer. Derfor er der også stor forskel på, hvor omfattende låneprocessen er på nettet og i banken.

De fleste låner dog et mindre pengebeløb, fordi de skal bruge dem med det samme. Er det også noget, du kan nikke genkendende til, så er der bedst forudsætninger for at opnå dette hos et onlinebaseret låneselskab. Dette gør sig gældende, hvad end du har i sinde at låne penge i form af et forbrugslån, minilån eller kviklån.

Produceret af Jubii Media Group

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu