ANNONCE
Pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden har afsat 250 mio. kr. til et nyt program, der skal løfte forskning inden for endokrinologi i Danmark og bidrage til at skabe ny viden om medfødte og erhvervede sygdomme såsom knogleskørhed, skjoldbruskkirtelsygdomme og sygdomme i hypofyse, binyrer og kønsorganer.
Dette skal ske ved at understøtte kliniske forskningssamarbejder inden for de nævnte områder.
Der vil i programmet ikke kunne søges om støtte til forskning i stofskiftesygdommen diabetes, som fonden støtter gennem andre initiativer.
“Ambitionen med det nye program er at løfte den endokrinologiske forskning i Danmark. Vi ønsker at skabe mulighed for øget klinisk samarbejde på tværs af regioner, hospitaler og sygehuse i hele landet. Derigennem ønsker vi at bidrage til styrke forebyggelse og behandling af patienter, der er i risiko for eller har udviklet andre endokrinologiske sygdomme end diabetes,” siger Jannik Hilsted, Head of Patient Care, Novo Nordisk Fonden.
To typer af bevillinger
Programme on Non-Diabetic Endocrinology er delt op i to typer af bevillinger:
I alt vil fonden uddele 250 mio. kr. over fem år.
“Novo Nordisk Fonden har støttet forskning inden for endokrinologi i mere end 90 år, herunder med særligt fokus på diabetes. Med det nye program ønsker vi yderligere at styrke den øvrige del af endokrinologien og at skabe synergi mellem forskningsfelterne til gavn for patienterne,” siger Jannik Hilsted.
Det nye program åbner for ansøgninger ultimo februar 2020.
Kontakt:
Christian Mostrup, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/250-mio-kr-til-forskning-inden-for-hormon–og-stofskiftesygdomme?releaseId=13588220
ANNONCE