PRM / 450.000 har besøgt LEGO House – 1 års fødselsdagen fejres med gigant-kage til alle

21. september 2018 06:00 | Af: Ritzau Info
 

For 12 måneder siden slog LEGO House dørene op til en helt ny type attraktion, som aldrig var set før. Et oplevelsescenter fyldt med 25 mio. LEGO klodser og en hyldest til fantasi og kreativitet.

Pressemeddelelse fra LEGO House

450.000 gæster har besøgt LEGO House siden åbningen. Det fejrer LEGO House med en stor fødselsdagsfest lørdag 29. september, hvor dagens særlige gæst er kageentusiasten Annemette Voss. Hun vil med inspiration fra de mange gæsters LEGO kreationer dekorere en gigantisk kage, som naturligvis skal spises af gæsterne efterfølgende.

Direktør i LEGO House Jesper Vilstrup siger:

“På trods af en varm sommer, hvor vi pludselig var i hård konkurrence med de danske strande, så har vi haft rigtig mange gæster. Vi hæfter os især ved, at gæstetilfredsheden er intet mindre end verdensklasse. Ifølge TripAdvisor er vi den tredje mest populære aktivitet i hele Danmark lige efter Tivoli og Nyhavn, hvilket vi er meget stolte af.”

De besøgende i LEGO House har været et godt mix af både danske og udenlandske gæster. Jesper Vilstrup forklarer:

“Gennemsnitsfordelingen for hele året er 50:50 mellem danske og udenlandske gæster. Men i virkeligheden varierer tallet meget. I juni, juli og august har vi haft rigtig mange udenlandske gæster, mens vi i de omkringliggende måneder har haft en stor overvægt af danske familier. Det er slående, at vores udenlandske gæster kommer fra hele verden, hvilket siger noget om, at LEGO House er et sted, man rejser målrettet til, hvis man er LEGO fan.”

LEGO House fejrer fødselsdag hele september med masser af aktiviteter i farverne rød og hvid, og lørdag den 29. september giver hele huset den endnu mere gas. I tillæg til den store kageaktivitet vil der være en særlig fødselsdagsskattejagt, hvor gæsterne leder efter fødselsdagskager, og kl. 15 er der Tillykke-show i LEGO Square med Play Agenterne Nanna & Peter, som nok skal få stemningen blandt publikum i top.

——-

NOTE TIL REDAKTIONERNE:
Skulle I have lyst til at dække eventen på dagen er I meget velkomne, men meld gerne jeres ankomst i forvejen, da vi forventer mange gæster denne dag.

Interview med Jesper Vilstrup er også muligt efter aftale.

For mere information kontakt gerne:

Trine Nissen
Senior PR and Communications manager
Mobil: 29 44 69 39
Mail: trine.nissen@LEGOHouse.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/450000-har-besogt-lego-house-1-ars-fodselsdagen-fejres-med-gigant-kage-til-alle?releaseId=13560896

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu