ANNONCE

PRM / 500 regnskabskonsulenter melder sig ind i SMVdanmark

2. marts 2020 12:00 | Af: Ritzau Info
 

Foreningen af Danske Revisorer (FDR) og Cereda melder sig pr. 1. marts ind i SMVdanmark. Dermed samler SMVdanmark branchen af regnskabskonsulenter under sig.  

Pressemeddelelse fra SMVdanmark

Yderligere to brancheforeninger ønsker at være en del af fællesskabet for små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Foreningen Danske Revisorer (FDR), der tæller 200 medlemsvirksomheder, og Cereda med 300 medlemsvirksomheder har pr. 1. marts meldt sig ind i SMVdanmark. Dermed følger de efter Frederiksberg Erhverv og Danish Cloud Community, der tidligere på året valgte at melde sig ind i SMVdanmark.

Vil opnå medlemsfordele og politiske resultater

FDR og Cereda har meldt sig ind for at udvide paletten af tilbud til deres medlemmer, men også fordi de som samlet flok ser store potentialer for at opnå politiske resultater til gavn for alle landets SMV’er, lyder det fra bestyrelsesformand i Cereda, Peter Skjerning:

“Cereda er en forening af små regnskabsvirksomheder, der har de samme udfordringer og behov, som andre SMV’er. Vi melder os ind i SMVdanmark, fordi vi ser store fordele ved at være en del af et stærkt SMV-fællesskab med generelle erhvervspolitiske mærkesager og kontante fordele til vores medlemmer. Men samtidig vil vi sammen med SMVdanmark og de to andre foreninger af revisorer, bogholdere, controllere og regnskabskonsulenter arbejde for at sikre kvaliteten i virksomhedernes regnskaber. Det vil vi gøre ved at udarbejde en certificeringsordning,” siger Peter Skjerning.

Formand for Foreningen Danske Revisorer, FDR, Per Kristensen fortæller, at hans forening har samme motivation – og at det hænger sammen med debatten om revisionspligt:

“Med indmeldelsen i SMVdanmark ser vi en række fordele for vores medlemmer, såsom juridisk assistance til fordelagtige priser, muligheden får at hjælpe vores kunder med at skaffe finansiering via SMVerhvervslån og meget andet, men det afgørende er, at vi får en stærk partner på vores interessevaretagelse – fx når det gælder spørgsmålet om revisionspligt. Der mener vi jo ikke, at det giver mening at genindføre den. I stedet skal vi sammen arbejde for en certificeringsordning, så SMV’erne kan få kvalitet i regnskabsaflæggelsen til en lavere pris,” siger Per Kristensen.

Arbejder for kvalitetssikring af regnskaber

FDBR – foreningen danske bogholdere & regnskabskonsulenter meldte sig ind i SMVdanmark tilbage i 2018 med samme formål. Dermed står de tre organisationer af regnskabskyndige og SMVdanmark stærkt i forhold til at skabe nye initiativer til gavn for alle landets SMV’er.

Vicedirektør i SMVdanmark byder de to foreninger velkommen:

“Når vi samler branchen af regnskabskonsulenter under SMVdanmark, kan vi målrettet arbejde sammen om at skabe en certificeringsordning for regnskabskonsulenter. Det vil løfte kvaliteten af virksomhedernes regnskaber og dermed styrke ledelsesinformationen, samtidig med at færre virksomheder får fejl i deres skatte- og momsbetalinger. Og skulle nogle politikere få ideen om at tilbagerulle revisionspligten, så vil vi foreslå en “revisionspligt-light”, hvor du ikke behøver at få en revisionspåtegning, men kan benytte en certificeret bogholder, der vil kunne sikre et retvisende regnskab og skattebetalinger for mindre,” siger Jakob Brandt.

Læs mere om Cereda og Foreningen Danske Revisorer

Kontakt:

Kommunikationschef i SMVdanmark Jon Arskog tlf.: 61 96 39 99 email: arskog@SMVdanmark.dk

Vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt tlf.: 24 25 27 27 email: brandt@smvdanmark.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/500-regnskabskonsulenter-melder-sig-ind-i-smvdanmark?releaseId=13589076

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu