ANNONCE

PRM / 508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED – EN BANEBRYDENDE PERFORMANCE

24. september 2020 14:21 | Af: Ritzau Info
 

PEUGEOT præsenterer sin mest potente serieproducerede model nogensinde: 508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED. Med 360 hk og en CO2 emission på blot 46 g/km (WLTP) viser PEUGEOT SPORT ENGINEERED, hvad Neo-Performance er lig med i PEUGEOTs optik.
“Vi baner vejen for en ny æra, hvor kilowatt er “det nye sort” og kan tage præstationerne både i form af hestekræfter og moment til et helt nyt niveau for PEUGEOTs serieproducerede modeller. Vi følger ikke en slagen vej, men er guidet af vores arv, vores passion og vores know-how. Vi er klar til at erobre nye territorier.”

Pressemeddelelse fra Peugeot Danmark

Med disse højtydende versioner af PEUGEOT 508 og 508 SW tager PEUGEOT hul på første kapitel i en helt ny historie med PEUGEOT SPORT ENGINEERED porteføljen som hovedperson. En perfekt alliance mellem sportslige egenskaber og teknologi er PEUGEOTs bud på fremtidens performance: Neo-Performance. Signaturen på den nye sports linje er tre “kryptonit” klør, som er en direkte reference til PEUGEOT SPORTs nye logo og samtidig inspireret af baglygterne på PEUGEOT 504 Coupé.

508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED er et koncentrat af al den viden og ekspertise, der er lagret i PEUGEOT SPORT teamet efter årtiers erfaringer, hvor de har bevist deres kunnen i forbindelse med WRC, DAKAR, Pikes Peak og WEC (World Endurance Championship). Og historien slutter ikke her, for samtidig med lanceringen af PEUGEOT SPORT ENGINEERED annoncerer PEUGEOT sin tilbagevenden til WEC i Le Mans Hypercar kategorien i 2022.

PEUGEOT SPORT PERFORMANCE

508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED er den mest kraftfulde serieproducerede bil, som PEUGEOT nogensinde har bygget. Drivlinjen kan levere 360 hk og 520 Nm ved at kombinere termisk og elektrisk energi, og denne kombination giver en øjeblikkelig respons.

Præstationerne er uden fortilfælde for mærket:

– 0 – 100 km/t på 5,2 sek.

– 80 – 120 km/t på 3 sek.

– Maksimum hastighed på 250 km/t (elektronisk begrænset)

Køreglæde er kernen i PEUGEOTs DNA, og derfor har PEUGEOT SPORT ingeniørerne tilpasset chassiset på PEUGEOT 508:

– Optimeret 3-vejs adaptiv affjedring (komfort, hybrid, sport)

– Lavere førerposition

– Øget sporvidde for med 24 mm og bag med 12 mm

– 380 mm bremseskiver for og 4-stemplet bremsekaliber

– 20″ fælge med Michelin Pilot Sport 4S dæk

MAKSIMAL EFFEKTIVITET

508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED har en ydelse på 360 hk takket være kombinationen af en brændstofmotor og to elektriske motorer, der er placeret på for- og bagakslen. Dette giver desuden firehjulstræk, som sikrer optimalt vejgreb uanset vejrforholdene.

Der er mulighed for at vælge imellem fem forskellige køreindstillinger:

– Elektrisk: 100 % rent elektrisk kørsel med en rækkevidde på 42 km (WLTP)

– Komfort: Hybridindstilling med en blødere indstillet undervogn

– Hybrid: Indstilling, der automatisk vælger forbrændingsmotoren eller elektrisk drivkraft afhængigt af forholdene for optimeret brændstofforbrug

– Sport: Maksimal ydelse for den ultimative køreglæde. I denne indstilling bliver styring, støddæmpere og speeder tilpasset de mange hestekræfter. Forbrændingsmotoren sikrer desuden, at batteriet er ladet og har maksimal power hele tiden.

– 4WD: Maksimal vejgreb til glatte veje

508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED markerer sig ikke alene som den mest potente serieproducerede model, men den understreger samtidig, hvad Neo-Performance er lig med i PEUGEOTs optik. På trods af sine 360 hk har den efter WLTP standarder en CO2 emission på blot 46 g/km, hvilket svarer til et brændstofforbrug på 49,2 km/l.

Placeringen af batteriet og elmotorerne betyder, at den har samme rummelighed i kabinen og bagagevolumen som i ICE versionerne. Opladningen tager mindre end 2 timer i en Wall Box og 4 timer med et 16 amp. ladekabel.

Visuelt er den sportslige identitet markeret ved forskellige detaljer både udvendigt og indvendigt. Den har bl.a. et særligt “kryptonit” logo på fronten, tre klør på siden og et særlig elektrolytisk behandlet udstødningsrør. 508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED fås i tre forskellige farver: Selenium grå, Perla Nera sort og Pearl hvid. Indvendigt sætter føreren sig bag et kompakt rat med PEUGEOT SPORT ENGINEERED logo og et 100 % digital head-up display. Animationerne i PEUGEOT i-Cockpit og på den centrale 10″ touch skærm har integreret signaturen og giver et mere eksklusivt udtryk.

508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED bliver produceret i Mulhouse og afhængigt af de enkelte lande vil den kunne bestilles fra midten af oktober 2020. Det er endnu ikke fastlagt, om den vil blive markedsført på det danske marked.

Kontakt:

Head of Group PR Hanne Langsig Sørensen tlf.: 21725172 email: hbs@kwbruun.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/508-peugeot-sport-engineered—en-banebrydende-performance?releaseId=13600703

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu