PRM / 55 piger skifter efterårsferie ud med design og programmering

4. oktober 2018 10:12 | Af: Ritzau Info
 

For 13. år i træk afholder Institut for Datalogi IT Camp for piger i efterårsferien, og der er stor efterspørgsel på pladserne. Selvom flere andre universiteter udbyder lignende forløb, så har der i år været rekordhøjt antal ansøgere til tilbuddet fra AU.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Hele 55 piger er blevet tilbudt en plads på årets camp, og der er flere på venteliste, som alle ønsker at bruge deres efterårsferie på at blive klogere på programmering, ny digital teknologi og design.

Den store interesse for IT Camp for piger glæder Institutleder og professor Kaj Grønbæk: “Det er meget glædeligt, at der er en stigende interesse for IT camp for piger. Vi har for få kvinder på studierne i dag, og erhvervslivet efterspørger flere kandidater. Så vi håber, at mange flere piger får lyst til at studere hos os efter denne smagsprøve på fagene. Med en uddannelse i Datalogi eller IT-produktudvikling er man nemlig sikker på job. Man får samtidigt de bedste forudsætninger for at være med til at opfinde og designe fremtidens gode IT-løsninger til samfundets store udfordringer”

I løbet af IT Campen vil pigerne stifte bekendtskab med instituttets to uddannelser Datalogi og IT Produktudvikling gennem forelæsninger, øvelser, virksomhedsbesøg samt workshops, hvor de skal programmere LEGO Mindstorms og deres eget Pac-Man spil.

IT Camp for piger arrangeres af frivillige studerende fra uddannelserne Datalogi og IT Produktudvikling, og afholdes den 17-19 oktober 2018 på Institut for datalogi.

Kontakt:

For yderligere information se: https://itcamp.dk/ eller kontakt arrangørerne:

Alberte Herold – aherold@au.dk – 25721756

Mathias Kofod – Mathiasmundtkofod@gmail.com – 22830727

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/55-piger-skifter-efterarsferie-ud-med-design-og-programmering?releaseId=13561751

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu