ANNONCE

PRM / 6 gode råd: Sådan kan videochat redde påskefrokosten med familie og venner

2. april 2020 09:10 | Af: Ritzau Info
 

Coronakrisen lukker ned for traditionelle omgangsformer og rykker fællesskaber online. En del af den kommende tids påskefrokoster vil blive afholdt via videochat, oplever Meyers, som lige nu guider sine mad-ud-af-huset-kunder til hvordan.

Pressemeddelelse fra Meyers

Morgensang, komikerfitness, balletundervisning, koncerter, babyyoga og bagning. Listen er lang. Hvis vi har lært én ting af coronakrisen i Danmark, så er det, at fællesskabstrangen ikke kan knægtes. Det ser ud til, at vi selv finder ud af, hvordan vi kan være sammen hver for sig.

“De sociale samværsformer rykker online, og nu kan vi se, at tiden også er kommet til spisning,” siger direktør for Business Development & Digital i Meyers, Jesper Lykke Wacherhausen, og uddyber:

“Lige nu er vi vidne til en revolution indenfor måden, hvorpå folk kommer hinanden ved online, og det kan sagtens være med maden i centrum. Claus Meyer og andre af vores kokke har i de seneste uger streamet live fra deres køkkener under hashtagget #MadSammenHverForSig, og har i den forbindelse også svaret på spørgsmål fra følgerne i real time. Den form for fællesskab, det resulterer i, vil vi i år se blive overført til påskefrokosterne ude i de danske hjem.”

Fra to til tolv om bordet:

Meyers er ikke de eneste, der udforsker idéen om digitale fællesspisninger i denne tid. Mediet Gastromand & Venner planlægger ‘Danmarks største påskefrokost’, hvor fremmede kan spise sammen. I samme dur gennemfører ungdomsinitiativet KBH+ under Askovfonden en række små måltidsfællesskaber online, hvor unge laver mad og spiser sammen via Facebook.

“Vi er født ud af en lignende overbevisning om, at mad er det oplagte, sociale samlingspunkt. Ligesom julefrokosten er påskefrokosten noget, mange ser frem til ligeså meget for madens som for selskabets skyld,” siger direktør i Meyers Køkken, Carl Johan Paulsen og slutter:

“Derfor gør udsigten til nu at skulle karantænespise sammen to og to eller fire og fire forståeligt mange mennesker lidt trist til mode. Ved at guide vores kunder til måder, hvorpå de i stedet kan indtage påskefrokosten digitalt med venner og familie, og dermed blive flere til bords, håber vi at kunne understøtte påskens traditioner og hyggestunder på en ny måde.”

6 gode råd fra Meyers til at afholde en påskefrokost online:

  • Vælg platformen med afsæt i gæsterne: Er det en familiekomsammen, har bedsteforældre måske mere flair for Facebooks funktioner, mens kollegaer kan mødes via Teams og Skype.
  • Tjek, at kameraet og højtalerne i computeren eller på telefonen fungerer. Det er langt sjovere at spise sammen, når man kan høre og se hinanden. De fleste programmer har testfunktioner til formålet, og ellers kan man lave et testopkald i dagene før.
  • Placer telefonen eller computeren i øjenhøjde direkte overfor dig/jer selv. Du kan bruge et stativ, en selfiestang eller sågar en bunke bøger stablet oven på en stol til formålet.
  • Skriv en sang, eller find en skålvise frem. På de fleste videochatplatforme kan man dele sin skærm med de andre deltagere. Oplagt til en fællessang gemt i et Word-dokument, eller et slideshow med billeder fra tidligere påskefrokoster i f.eks. en Powerpoint. Det er sjovere at synge sammen over videochat, end du måske lige går og tror.
  • Spis de samme retter og drik de samme ting på samme tid. På den måde kan I diskutere smagsnoter i maden og drikkevarer, og dermed styrke oplevelsen af et fælles måltid.
  • Flere platforme har en optagefunktion, som kan bruges til at dokumentere en skål, en sang eller endda hele påskefrokosten. Alternativt kan du tage billeder eller screenshots med telefonen. Send videoer og billeder til venner og familiemedlemmer, der ikke kan være med, eller gem dem som et minde om dengang, I spiste påskefrokost sammen hver for sig.
  • Kontakt:

    PR & Kommunikationsrådgiver Kaspar Mørk Arianto tlf.: 22 15 56 57 email: presse@meyers.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/6-gode-rad-sadan-kan-videochat-redde-paskefrokosten-med-familie-og-venner?releaseId=13591125

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    ANNONCE

    ANNONCE
    Del din kommentar
    Forsiden lige nu