ANNONCE

PRM / 60.000 andelshavere i SEAS-NVE kan nu stemme

3. marts 2020 08:47 | Af: Ritzau Info
 

Frem til den 23. marts skal knap 60.000 andelshavere til stemmeurnerne. De skal sætte deres kryds ved den kandidat, de ønsker som talerør i de næste fire år i en af Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncerner, SEAS-NVE.

Pressemeddelelse fra SEAS-NVE

Høj forsyningssikkerhed, grøn omstilling, udrulning af fibernet og vedvarende energikilder. Valgtemaerne er mange blandt de 40 kandidater fra Faxe, Ringsted og Vordingborg Kommune, der i år stiller op til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE.

I marts er der valg i de tre områder, og det betyder, at kandidaterne nu skal dyste om knap 60.000 andelshaveres gunst og en af i alt 25 pladser i SEAS-NVE’s øverste myndighed:

“Jeg håber, at mange andelshavere vil bruge deres stemme i de kommende uger. SEAS-NVE’s repræsentantskabsmedlemmer er vigtige, fordi de indgår i styringen af virksomheden, når de vælger bestyrelsen, og når de deltager i dialoger om drift og fremtid på repræsentantskabets fire årlige møder. Ved at stemme har man som andelshaver mulighed for at pege på, hvem der skal løfte den opgave. Jo mere aktivt vores andelshavere involverer sig i SEAS-NVE, jo stærkere bliver SEAS-NVE”, lyder det fra bestyrelsesformand Jens Stenbæk.

Mød SEAS-NVE og bliv klogere på valget

SEAS-NVE er ejet af 400.000 andelshavere, som alle har en elmåler hos netselskabet Cerius. I år er det SEAS-NVE’s andelshavere i Faxe, Ringsted og Vordingborg, der kan stemme, og man har én stemme pr. elmåler.

Fra uge 10 vil andelshaverne i de tre valgområder modtage et brev fra SEAS-NVE med en kode, som de skal bruge for at afgive deres stemme.

Ønsker man som andelshaver at blive endnu klogere på repræsentantskabet, på virksomheden eller på energisektoren, kan man læse meget mere på seas-nve.dk, og så lægger SEAS-NVE i marts vejen forbi til en snak i de tre valgområder. Det sker på følgende datoer:

Haslev Torv d.14/3 kl.10-14

Ringsted Torv d.21/3 kl.10-14

Slotstorvet i Vordingborg d.21/3 kl.10-14

Læs mere om kandidaterne i dit valgområde på www.seas-nve.dk/stem.

Kontakt:

Pressevagten i SEAS-NVE, telefon 21703101

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/60000-andelshavere-i-seas-nve-kan-nu-stemme?releaseId=13589214

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu