PRM / 7000 for 9 m2: Studerende må betale dyrt for leje af værelser

23. august 2018 10:17 | Af: Ritzau Info
 

Kvadratmeterpriserne er skyhøje i de største danske studiebyer, viser ny analyse fra Samlino.dk, der har kortlagt priserne på mere end 896 værelser til leje

Pressemeddelelse fra Samlino.dk

De tusindvis af studerende, der i disse dage er ved at gøre sig klar til at starte på et nyt studie i en af de store danske studiebyer, skal bekymre sig om langt mere om at skaffe nye bøger. Nærmere bestemt skal der skaffes en masse penge.

I hvert fald er det tilfældet for de mange tusinde, som endnu står uden bolig og som ikke har forældre, der kan betale regningen for en ny lejlighed eller et værelse.

Sammenligningstjenesten Samlino.dk har analyseret priserne på 896 værelser, som er udbudt til leje i de største danske studiebyer, og de viser, at der er tale om skyhøje kvadratmeterpriser. Enkelte steder er priserne lige så høje som huslejen for en 1 eller 2-værelses lejlighed – topscoreren er således 7.000 kroner for ni kvadratmeter i København.

Ikke overraskende er værelser i netop København absolut dyrest med en gennemsnitlig pris på 4960 kroner for små 16 kvadratmeter, men også i Aarhus skal der graves dybt i budgettet hver måned med en gennemsnitlig pris på 3900 kroner for 16 kvadratmeter.

I Odense lyder beløbet på omkring 3300 kroner per måned, mens det i Aalborg er på 3100 kroner.

Alle steder er der flere eksempler på værelser, hvor prisen er over 5.000 kroner per måned for helt ned til 10-12 kvadratmeter.

Da mange af udlejerne samtidig kræver flere måneders forudbetalt husleje og depositum, betyder det desuden, at de boligsøgende studerende også skal kunne betale mange tusinde kroner for overhovedet at kunne leje de dyre værelser.

Sådan har vi gjort:

Der er i analysen udelukkende taget udgangspunkt i leje af ét enkelt værelse.

For at værelset kunne medtages i analysen, skulle den månedlige leje, antal kvadratmeter og postnummeret være oplyst i annoncen.

Analysen tager udgangspunkt i tal fra følgende sider: Boligsurf.dk, DBA.dk, Findroommate.dk, Boligportal.dk og Lejebolig.dk.

Der er taget udgangspunkt i studiebyerne: København (200), Aarhus(200), Aalborg (200), Gentofte- og Lyngby-Taarbæk kommune (103), Odense (185) og Sønderborg (8).

Data er indsamlet 2.-5. august 2018.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/7000-for-9-m2-studerende-ma-betale-dyrt-for-leje-af-vaerelser?releaseId=13384470

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu