ANNONCE

PRM / Aarhusiansk reklamefyrtårn indtager København

1. oktober 2020 08:46 | Af: Ritzau Info
 

Med udgangspunkt i Aarhus er reklamebureauet Envision over de seneste ti år vokset til en af Danmarks største og mest succesrige aktører i reklamebranchen. Nu åbner bureauet også i København. Målet er at tilbyde Envisions stærke full service kompetencer til hele Danmark.

Pressemeddelelse fra Harbinger Public Relations

“Vi åbner i København af flere årsåger. Først og fremmest oplever vi, at der er en bred efterspørgsel på det, vi kan tilbyde som full service bureau. Vores strategiske tilgang til kreativitet som drivkraft for effektive kampagner på tværs af medier har medført en opblomstring af nye kunder og partnerskaber – også på Sjælland. Den udvikling ønsker vi naturligvis at understøtte,” fortæller adm. direktør i Envision, Anders Tranæs.

Han forsætter: “For det andet kan vi flytte sammen med flere af vores søsterselskaber i First Chair Group. Det betyder, at der fremadrettet vil være konsulenthuse i både Aarhus og København, og at der hvert sted vil være over 100 specialister, der dækker både reklame, kommunikation, events, rekruttering og managementydelser til erhvervslivet.”

Den nye afdeling opstår som en overbygning af reklamebureauet Anew, som nu skifter navn til Envision København. Envision ejede i forvejen 60% af Anew, men har nu opkøbt de sidste aktieandele.

De tidligere partnere i Anew, Mads Duzenius Christensen, Esben Amtorp og Jakob Blom, har alle vekslet deres andele til aktier i Envision, som nu altså får et solidt afsæt for at indtage hovedstaden, med de tre partnere og i alt 12 medarbejdere på kontoret i København.

Mads Duzenius, som bliver leder af Envision København, er også overbevist om, at den nye konstellation vil give flere muligheder:

“Vi kommer til at fastholde vores fokus på gode, kreative løsninger. Men sammenlægningen med Envision giver os en række specialkompetencer i ryggen, fx indenfor strategi, forretningsudvikling og inhouse filmproduktion. Ligesom de kreative teams kommer specialisterne til at fungere på tværs af landet som en samlet enhed. Det betyder fx mulighed for at sammensættte endnu mere skræddersyede teams til hver opgave – og det tror vi veksler til endnu bedre løsninger for vores kunder.”

Envision København sætter af den 1. oktober 2020.

Kontakt:

Adm. direktør i Envision, Anders Tranæs: +45 2946 0067

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aarhusiansk-reklamefyrtarn-indtager-kobenhavn?releaseId=13601047

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu