ANNONCE

PRM / Årsrapport Dansk Vækstkapital II: Stor aktivitet og seks nye fonde i porteføljen

7. april 2020 11:15 | Af: Ritzau Info
 

Dansk Vækstkapital II kan se tilbage på et 2019 præget af stor aktivitet med både nye fonde i porteføljen og investeringer i nye spændende virksomheder. Resultatet lander på 17,6 mio. kr. Og det er tilfredsstillende for det stadie, fonden er på i sin udvikling.

Pressemeddelelse fra Dansk Vækstkapital II

Der har været masser af aktivitet i Dansk Vækstkapital II med investeringer hele seks nye fonde. Dermed tæller porteføljen nu i alt 16 fonde: Otte venture- og otte small cap- og mid cap-fonde. I 2019 har fondene investeret i 52 nye selskaber.

“Jeg er glad for at se den store aktivitet, 2019 har budt på. Det betyder, at vi kan få pengene ud at arbejde hos nye spændende vækstvirksomheder. Resultat på 17,6 mio. kr. er tilfredsstillende på det stadie Dansk Vækstkapital II er i dens udvikling, og jeg ser frem til at følge de næste års udvikling,” siger Ulrik Spork, bestyrelsesformand i Dansk Vækstkapital II.

Der er givet tilsagn om 2,3 mia. kr. ud af det samlede kapitalgrundlag på 3 mia. kr. Blandt de nye fonde er iværksætterkollektivet byFounders, der med sin første fond har fokus rettet mod tidligfase-teknologivirksomheder. Derudover er også Sunstone Life Science Ventures og Heartcore kommet til, som begge er nået til den fjerde fond i rækken.

“I år har vi budt velkommen til seks nye fonde, som styrker bredden yderligere. Den store aktivitet i 2019 betyder, at vi kommer godt ind i det sidste år af Dansk Vækstkapital II’s investeringsperiode, der lukker med udgangen af 2020,” siger Ulrik Spork.

Selvom der er et år tilbage af investeringsperioden, har Dansk Vækstkapital II allerede leveret et stærkt samfundsafkast, som bestyrelsesformanden hilser velkomment.

“Det er glædeligt, at Dansk Vækstkapital II kan bidrage til arbejdspladser og vækst i det danske samfund. Dansk Vækstkapital er en institution, der netop bygger bro mellem virksomheder og private investorer, og vi er rigtig glade for at se, at investeringerne bliver vekslet til vækst og arbejdspladser, samtidig med at forventningerne til et konkurrencedygtigt afkast til vore investorer holdes intakt,” siger Ulrik Spork.

Virksomhederne i fondenes porteføljer har samlet skabt over 800 nye arbejdspladser i Danmark i perioden fra første investering til udgangen af 2019. Derudover har fondenes porteføljeselskaber globalt haft en omsætningsvækst på mere end 2,5 mia. kr.

Nogle af de selskaber, som porteføljefondene i 2019 har investeret i er bl.a. podcast-platformen Podimo (Heartcore), Labster, der laver virtuelle laboratorier (Balderton) og udvikleren af billedbehandlingssoftware Phase One (Axcel). Det er blot nogle få af de i alt 52 investeringer, der blev foretaget i 2019, og som bringer antallet af investeringer i Dansk Vækstkapital II op på i alt 97 selskaber.

Dette år bliver dog væsentlig anderledes, end de fleste havde spået om, lyder det fra bestyrelsesformanden:

“De seneste måneder har Covid-19 haft sit indtog i især Europa og USA. Vi ser lige nu ind i en usikker og ukendt fremtid, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af. Men selvom vi måtte opleve fald i værdier på den korte bane, forventer jeg, at den brede investeringsportefølje i Dansk Vækstkapital II og de dygtige forvaltere vi har udvalgt, vil vise sig at være i stand til at skabe fornuftige afkast inden for Dansk Vækstkapital II’s investeringshorisont,” siger Ulrik Spork.

Læs hele årsrapporten på Dansk Vækstkapital II’s hjemmeside her.

Om Dansk Vækstkapital II

Dansk Vækstkapital II er en privat investeringsfond etableret i et samarbejde mellem regeringen, en række pensionsselskaber og Vækstfonden i november 2015. Derudover er også en bank og en erhvervsdrivende fond en del af investorkredsen. Dansk Vækstkapital II bidrager til at stille risikovillig kapital til rådighed for nye samt små og mellemstore virksomheder med væsentligt vækstpotentiale gennem investeringer i hhv. venturefonde, small og mid cap- samt mezzaninfonde. Vækstfonden fungerer som forvalter for Dansk Vækstkapital II.

Læs mere på www.danskvækskapital.dk/dvk2

Kontakt:

For yderligere informationer:

Ulrik Spork, bestyrelsesformand i Dansk Vækstkapital II, kontaktes via Cecilie Idun Andersen, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden på 31 93 05 73 eller cea@vf.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arsrapport-dansk-vaekstkapital-ii-stor-aktivitet-og-seks-nye-fonde-i-portefoljen?releaseId=13591560

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu