ANNONCE

PRM / ADRA Danmark udvider afdelingen for nødhjælpsprojekter

19. november 2020 11:03 | Af: Ritzau Info
 

Fra denne uge skal ADRA Danmark finde plads på kontoret til endnu en humanitær koordinator. Udvidelsen af medarbejderstaben i afdelingen for nødhjælpsprojekter er et billede på organisationens voksende humanitære budgetter

Pressemeddelelse fra ADRA Danmark

ADRA Danmarks stab af humanitære koordinatorer vokser nu med foreløbigt en person. Som en direkte konsekvens af klodens tilstand vokser organisationens nødhjælpsbudgetter. Længerevarende krige og konflikter, klimaforandringer og en ny virkelighed med pandemien skaber endnu ringere vilkår for verdens i forvejen mest udsatte mennesker.

“Vores humanitære portefølje vokser rimeligt stabilt, og derfor er det mest ansvarligt at ansætte en ekstra person til at holde styr på alt det, som voksende budgetter fordrer. Vi tror på, at vi kan bibeholde dette høje niveau af bevillinger, og derfor har vi ansat både Pia Jensen og Insa Deimann, da én humanitær koordinator-stilling blev ledig.” Sådan lyder det fra ADRA Danmarks programchef Helene Ellemann-Jensen.

Udover at ADRA Danmark nu har mere personale til at føre tilsyn med projekterne i felten, trækker partnerskaber med store donorer som EU’s Humanitære Kontor (ECHO) ekstra på mandskabet i en organisation af ADRA Danmarks størrelse. Kontrakten mellem ADRA Danmark og ECHO er netop blevet fornyet.

Desuden agter den 33-årige danske NGO at indgå flere samarbejdsaftaler med private fonde og virksomheder om både nødhjælpsprojekter og udviklingsprogrammer i Afrika og Mellemøsten.

Glem ikke de langsigtede indsatser
ADRA Danmarks omsætning er steget med 30 procent siden 2018 og nåede sidste år op på over 100 millioner kroner. Den markante stigning kan spores til organisationens projekter i krigsplagede lande.

Både EU’s og Danidas støtte til humanitære nødhjælpsopgaver er steget. ADRA arbejder med flygtninge og internt fordrevne mennesker i nærområderne i blandt andet Yemen, Syrien og Sudan og har derfor kunnet hente større bevillinger til disse projekter.

Indtil for et par år siden gik de fleste af organisationens midler til langsigtede udviklingsprogrammer i Afrika, men i dag udgør nødhjælpsprojekter 65 procent af alle ADRA Danmarks opgaver.

Samtidig med, at programchef Helene Ellemann-Jensen er taknemmelig for de øgede hjælpemuligheder, som stigende humanitære budgetter giver, appellerer hun:

“Mennesker i verdens brændpunkter har akut brug for hjælp, men klodens rige lande må ikke glemme behovet for støtte til de mere langsigtede indsatser, der bl.a. kan være med til at forebygge kriser og konflikter,” siger programchefen.

“Det er ikke bare sund fornuft, det er også en god investering, for omkostningerne i humanitære kriser er langt større – både menneskeligt og økonomisk.”

Kontakt:

Kommunikationsmedarbejder Maria Lykke Andersen tlf.: 45587700 email: marand@adra.dk

Generalsekretær Jens Vesterager tlf.: 30109815

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/adra-danmark-udvider-afdelingen-for-nodhjaelpsprojekter?releaseId=13604635

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu