PRM / Ændringer i Codans ledelse

21. august 2019 14:07 | Af: Ritzau Info
 
Del:

Der foretages med omgående virkning ændringer i Codans ledelse

Pressemeddelelse fra Codan Forsikring A/S

Der er truffet beslutning om at gennemføre en række ledelsesmæssige ændringer i Codan. Det betyder, at Camilla Amstrup tiltræder som ny erhvervsdirektør. Camilla Amstrup, der kommer fra stillingen som privatdirektør i Codan, afløser Nicklas Larsen, som fratræder. Mads Foged, der hidtil har været direktør i Privatsikring, indtræder samtidig som ny privatdirektør i Codan.

– Codan er blandt de største aktører inden for erhvervsforsikringer i Danmark, og vi har opbygget stor indsigt og stærke kompetencer gennem mange års partnerskaber med både de største og de mindste erhvervskunder. Det ønsker vi at videreudvikle til fordel for vores kunder og Codan, siger Scott Ørmen og forsætter:

– Camilla Amstrup og Mads Foged har begge skabt positiv udvikling i forhold til både kundetilfredshed samt top- og bundlinje i deres tidligere stillinger. Begge har ligeledes et indgående kendskab til Codan og RSA, og har således de rigtige forudsætninger for at styrke Codans resultater yderligere.

Ændringerne i ledelsen træder i kraft med omgående virkning. Mads Foged beholder ansvaret for Privatsikring indtil ny direktør for Privatsikring er rekrutteret.

– Afslutningsvis vil jeg takke Nicklas Larsen for hans indsats de sidste tre år i Codans ledelse, og ønsker ham held og lykke fremover, siger Scott Ørmen, adm. direktør i Codan.

Kontakt:

Head of Communications Anders Walthersdorf Frederiksen tlf.: +45 3037 7567 email: awf@codan.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aendringer-i-codans-ledelse?releaseId=13577979

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu