ANNONCE

PRM / Affaldsaftale kan stadig ende i liberalisering

16. juni 2020 12:33 | Af: Ritzau Info
 

KL ser stadig risiko for, at regeringens klimaftale på affaldsområdet ender i en liberalisering ad bagvejen.

Pressemeddelelse fra KL

“Det er desværre ikke den aftale, vi havde håbet på. Vi ser stadig en risiko for liberalisering af kritisk infrastruktur, hvilket ikke er til gavn for hverken klimaet eller danskerne.”

Affaldsområdet er komplekst, og nørklede paragraffer og EU-regler i den reviderede aftale efterlader kommunerne med en usikkerhed, om der alligevel er banet vej for en liberalisering af bagdøren.

“Nu skal vi læse os grundigt ind i aftalen, men vi er alvorligt bange for, at vi ender samme sted, som regeringen startede – nemlig en liberalisering af vores kritiske infrastruktur på forsyningsområdet, som affaldsområdet også er en del af. Vi skal have undersøgt det her til bunds, før vi går ind i en aftale med regeringen,” siger Martin Damm.

Urealistisk tidsplan

Aftalen betyder også, at KL bliver pålagt inden jul at udvælge de forbrændingsanlæg, der skal tages ud af drift for at tilpasse affaldsmængden og undgå import af affald til forbrænding fra udlandet. Værkerne skal vælges ud fra, hvilke der forurener mest og er mindst effektive.

Men seks måneder er en urealistisk tidsplan, siger Martin Damm.

“Det er helt håbløst. Det her er enormt komplekst og handler jo ikke kun om bortskaffelse af affald. Regeringen har taget det nemme og givet os det svære. Vi gambler med danskernes forsyningssikkerhed, hvis vi bliver pålagt at skøjte hen over det her. Det må vi overveje, om vi kan være med på,” siger Martin Damm.

Kontakt:

KL’s pressevagt tlf.: 33703333

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/affaldsaftale-kan-stadig-ende-i-liberalisering?releaseId=13595311

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu