PRM / Agil ledelse på dagsordenen for vestsjællandske ledere

13. september 2018 07:01 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Lederne

Vores måde at drive virksomhed på er under stor forandring, og vores dagligdag kræver ofte, at vi er tilpasningsstærke og hurtige i vores eksekvering. Vores måde at lede på må derfor følge med. I den forbindelse inviterer Lederne Vestsjælland til konference om agil ledelse torsdag den 4. oktober. Her vil tre oplægsholdere komme med viden, værktøjer og gode eksempler, som kan hjælpe dig til at skabe mere smidige og selvkørende teams.

På konferencen kan deltagerne blandt andet høre foredrag fra den danske erhvervsleder Stine Bosse. Hun vil give deltagerne et indblik i de erfaringer, hun har fra topstillinger og sin tid som professionelt bestyrelsesmedlem. Derudover vil hun stille skarpt på hvilke kompetencer det kræver, når man som leder forsøger at skabe sig en mere agil virksomhed.

Der vil også være oplæg fra forfatter og ledelsesrådgiver hos Lederne Birgitte Alstrøm, som vil udfordre dig som leder til at forstå og at tage agile principper i brug. Deltagerne kan også møde executive coach, underviser og forfatter Josefine Campbell, der vil give forskningsbaserede og praktiske råd til, hvordan du som leder kan øge din agilitet.

Afdelingsformand for Lederne Vestsjælland Villy Helmer Jørgensen siger:

– Det her med agil ledelse er et forholdsvist nyt emne at tage op, så derfor bliver det interessant at høre hvilke muligheder det værktøj som agil ledelse er, kan bringe med sig. De tre oplægsholdere er alle meget forskellige og deres viden spænder vidt, så jeg ser meget frem til at høre deres forskellige perspektiver på emnet.

Konferencen finder sted på Kragerup Gods i Ruds-Vedby torsdag den 4. oktober kl. 13-16.30. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Kontaktoplysninger:

Villy Helmer Jørgensen
Afdelingsformand
Lederne Vestsjælland
Tlf. 5838 5230
E-mail: villy.joergensen@lederne.dk

Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejder
Lederne
Tlf. 3283 3449
E-mail: esh@lederne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prm-agil-ledelse-pa-dagsordenen-for-vestsjaellandske-ledere?releaseId=13536903

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu