PRM / Agil ledelse på lederkonference i Grenå

10. september 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Lederne

Vores måde at drive virksomhed på er under stor forandring, og vores dagligdag kræver ofte, at vi er tilpasningsstærke og hurtige i vores eksekvering. Vores måde at lede på må derfor følge med. I den forbindelse inviterer Lederne Kronjylland til konference om agil ledelse tirsdag den 2. oktober. Her vil tre oplægsholdere komme med viden, værktøjer og best-practise cases, som kan hjælpe dig til at skabe mere smidige og selvkørende teams gennem agil ledelse.

På konferencen kan deltagerne høre foredrag fra chefkonsulent og partner i UKON Birgitte Kurup. Hun vil give deltagerne et indblik i, hvordan man læser grupper og personers behov og dermed arbejder med deres følelser konstruktivt og resultatorienteret.

Der vil også være oplæg fra direktør for Digitalisering og IT hos PFA, Kristian Hjort-Madsen, som vil give inspiration og konkrete eksempler på, hvordan man som leder kan skabe en agil lederkultur baseret på åbenhed, tillid og en lyst til at udfordre status quo. Deltagerne kan endvidere møde executive coach, underviser og forfatter Josefine Campbell, der vil give forskningsbaserede og praktiske råd til, hvordan du som leder kan øge din agilitet.

Afdelingsformand for Lederne Kronjylland, Kirsten Hvid Schmidt mener, at det er et vigtigt emne at få italesat.

– Verden forandrer sig hurtigt, og som leder er man måske den første til at lægge mærke til den transformation, der sker på arbejdspladsen. For at de her forandringer ikke skal skræmme os, så må vi italesætte dem. Jeg er sikker på, at konferencen kan være et godt udgangspunkt for den rejse, vi sammen tager på for at komme et spændende og måske endda bedre sted hen i vores arbejdsliv, siger Kirsten Hvid Schmidt.

Konferencen finder sted i Kulturhuset Pavillonen i Grenå den 2. oktober klokken 15-18.30. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Kontaktoplysninger:

Kirsten Hvid Schmidt
Afdelingsformand
Lederne Kronjylland
Telefon: 2171 9858
E-mail: kirsten.hvid.schmidt@lederne.dk

Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejder
Lederne
Telefon: 3283 3449
E-mail: esh@lederne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prm-agil-ledelse-pa-lederkonference-i-grena?releaseId=13423078

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu