ANNONCE

PRM / Akademikerne: Ny hjælpepakke viser, at vi står sammen gennem krisetider

19. marts 2020 11:22 | Af: Ritzau Info
 

Folketingets partier har netop forhandlet en ny hjælpepakke, der sender en tiltrængt redningskrans til rigtig mange af landets små- og mellemstore virksomheder, solo-selvstændige, freelancere, studerende og ledige . Med den nye aftale rykker Danmark tættere på et sikkerhedsnet, der sikrer at så få som muligt falder igennem.

Pressemeddelelse fra Akademikerne

Akademikernes formand Lars Qvistgaard siger:

“Det fortjener stor ros, at Folketingets partier har været i stand til at lægge uenighederne på hylden og holde hånden under alle de små virksomheder, der står i en rigtig svær situation. Det vi som samfund vælger at gøre nu, kommer til at have stor betydning for vores allesammens hverdag, ikke kun de næste uger, men også de næste år.”

Det er en dyr og omfattende pakke, men det bliver dyrere på sigt, hvis ikke vi handler nu. Akademikerne er derfor både glade for, at partierne er blevet enige om en meget omfattende pakke, hvor Folketingets partier også har lyttet til opfordringen fra bl.a. Akademikerne, om at se på både dagpenge og likviditet:

“Vi står i en ny situation og langt hen af vejen, asfalterer vi mens vi går. Det kræver, at vi rykker hurtigt og tænker i nye løsninger, og indretter bl.a. vores dagpenge- og momsregler til den nye situation. . “

Afslutningsvis understreger Lars Qvistgaard, at arbejdet med at afbøde krisens negative konsekvenser ikke er slut endnu:

“Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål endnu. Der kommer nye udfordringer dagligt. Det bliver nødvendigt at sikre sikkerhedsnettet for de tusinder af danskere, der mister deres job som konsekvens af krisen, ligesom der kommer til at være danskere, der af den ene eller anden grund, ikke er dækket ind af de nuværende regler og pakker. Dem skal vi også være klar til at hjælpe”

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Akademikerne varetager interesser for 431.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/akademikerne-ny-hjaelpepakke-viser-at-vi-star-sammen-gennem-krisetider?releaseId=13590233

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu