ANNONCE

PRM / Aleris-Hamlets respiratorer og personale er klar til kamp mod Coronavirus

1. april 2020 11:51 | Af: Ritzau Info
 

Aleris-Hamlet Esbjerg lukkede fredag midlertidigt ned for operationer i fuld bedøvelse, for at respiratorer og personale kan indgå i behandling af patienter med COVID-19.

Pressemeddelelse fra Aleris-Hamlet Hospitaler

Efter at de sidste patienter var opereret fredag, har Aleris-Hamlets anæstesipersonale haft travlt med at klargøre respiratorer og anæstesiudstyr til afhentning.

Udstyret skal nu sammen med anæstesi- og intensivpersonale indgå i COVID-19 beredskabet i Region Syd, hvor det skal hjælpe de hårdest ramte COVID-19 patienter igennem sygdommen.

“Det er en meget speciel situation, som ingen af os har stået i før. Bekæmpelse af Covid-19 har førsteprioritet lige nu. Vi har fra begyndelsen støttet fuldt op om de nationale indsatser og tilkendegivet, at vi gerne vil bidrage til den. Det er nu blevet aktuelt, og vi er i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen om områder, hvor vi kan yde støtte”, siger adm. direktør Michael Gram Kirkegaard.

Sundhedsstyrelsen bad d. 24. marts 2020 privathospitalerne om midlertidigt at indstille alle operationer i fuld bedøvelse med virkning fra d. 28. marts 2020 og stille respiratorer mm til rådighed for COVID-19 beredskabet.

Aleris-Hamlet har syv hospitaler landet over, som alle råder over intensivudstyr, der skal bruges til at hjælpe de hårdest ramte patienter med vejrtrækningsproblemer. I Esbjerg udlåner Aleris-Hamlet tre respiratorer, og på landsplan bidrager Aleris-Hamlet med i alt 26 respiratorer.

Personale hjælper til

Sundhedsstyrelsen har bedt om mulighed for at inddrage vores sundhedspersonale i kampen mod COVID-19. I første omgang drejer det sig om anæstesi- og intensivpersonalet, som er uddannet i intensiv behandling.

“Vores personale har allerede på et tidligt tidspunkt udvist stor interessere for at hjælpe til i denne krisesituation, og de stiller beredvilligt op, hvor der er behov”, siger Michael Gram Kirkegaard.

Aleris-Hamlet Esbjerg kan fortsat tilbyde forundersøgelser, udvalgte operationer i lokalbedøvelse, visse kikkertundersøgelser samt MR-scanninger.

Kontakt:

Birgitte Hoffmann
Kommunikationschef
Aleris-Hamlet Hospitaler

+45 38170700 Direkte
+45 29687665 Mobil
www.aleris-hamlet.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aleris-hamlets-respiratorer-og-personale-er-klar-til-kamp-mod-coronavirus?releaseId=13591136

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu