ANNONCE

PRM / Alt for lave ambitioner i sommerpakken

19. juni 2020 18:23 | Af: Ritzau Info
 

Ingen nævneværdig effekt for de fleste små og mellemstore virksomheder. Sådan vurderer vicedirektør SMVdanmark den nyligt fremlagte aftale om sommerpakke.

Pressemeddelelse fra SMVdanmark

Regeringen har netop fremlagt en aftale, der bl.a. skal støtte indenlandsk turisme. Mens der er positive tanker bag aftalen, havde vicedirektør i SMVdanmark ønsket markant højere ambitioner i aftalen:

“Det her er at smørre leverpostejen så tyndt ud, at det ender med ikke at have nogen nævneværdig effekt. Danskerne skal nok holde ferie i Danmark alligevel. Problemet her, er at det redder ikke de mange erhverv, der fortsat er afhængige af udenlandske turister eller leverer til de nu aflyste festivaler. Mens det selvfølgelig er positivt for de enkelte, der får direkte gavn af hjælpen, så mangler landets mange sæsonvirksomheder stadig helt grundlæggende understøttelse,” siger vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt og fortsætter:

“Der er ved at udbrede sig en stemning af, at vi har lagt det værste af krisen bag os, og nu kan rette støtten hist og her. Men vi hører hver dag fra virksomheder, som er faldet direkte igennem sikkerhedsnettet og er dybt frustreret over deres økonomiske situation, og vi spår at mange konkurser lurer forude.”

Han undrer sig bl.a. over støtten til kollektiv trafik, og støtten til markedsføring af indenlandsk turisme. En ny megafonmåling udført for TV2 viser, at 80 pct. af danskerne forventer at holde ferie.

“Vores undersøgelser viser, at små og mellemstore virksomheder oplever deres økonomiske situation som værre eller på niveau med finanskrisen. Det er ikke ved billigere togture eller tilskud til museer, at vi redder de virksomheder fra konkurs. Derfor vil jeg klart opfordre politikerne til at genbesøge hjælpepakkerne og lappe hullerne, som mange virksomheder er faldet i, så virksomheder og arbejdspladser ikke går tabt,” afslutter Jakob Brandt.

Kontakt:

Vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt tlf.: 24 25 27 27 email: brandt@smvdanmark.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/alt-for-lave-ambitioner-i-sommerpakken?releaseId=13595669

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu