ANNONCE

PRM / Amager Børnemusikfestival 2020 byder på alt fra babyopera til Wafande og nykomponeret musik

6. februar 2020 08:45 | Af: Ritzau Info
 

Børnenes vinterferie på Amager er traditionen tro lig med musikalsk velvære for store og små. I år er ingen undtagelse, når Amager Børnemusikfestival endnu engang fortryller din ferie med hjertevarmende og nærværende oplevelser for både babyer, børn og andet godtfolk.

Pressemeddelelse fra Amager Børnemusikfestival 2020

Vi har sammensat et lækkert program af noget af alt det fede, spændende, nye og vidunderlige musik der findes. Dette, krydret med rutinerede kræfter, udgør tilsammen et festivaltilbud hvor du kan opleve opera og reggae, verdensmusik og scratch, barok og flamenco og meget, meget mere.

Wafande kickstarter Amager Børnemusikfestival

Vi kickstarter festivalen med et brag når Wafande giver familiekoncert i Amager Bio d. 9. februar. Wafande er en formidabel entertainer, der med sin livsglæde og fantastiske personlighed formår at skabe store koncerter med nærvær som tryllebinder både børn og voksne. Med Amager Bios storslåede rammer, et hav af glade børn og Wafande i front, er der lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Musikken

Kulturhuse, biblioteker og spillesteder åbner dørene til et varieret musikunivers. Du kan blandt andet tage på musikalsk udflugt blandt dyr med artisterne ‘Dyr i drift’. Du kan besøge lydplaneter når ‘Elektroniske minikoncerter’ tager dig og din baby med på en lydrejse. Du kan tage på eventyr i Mellemøstens mystik med ‘Orientens Prinsesse Shahar’. Du kan opleve en ny digtet version af Tryllefløjten i Operaen. Du kan lytte, mærke, synge og danse over hele Amager.

Udfold dine kreative og musikalske oplevelser på workshops

Foruden alt den dejlige musik er der kreative workshops hele ugen, hvis udgangspunkt er musikken og koncerterne. På Teater ZeBU kan hele familien besøge koncert- og sanseinstallationen HVADHVISVERDEN. De ældste børn kan komme med på komponist camp hvor de sammen med komponist Mette Nielsen skal udforske og eksperimentere med lyde. Fredag d. 14. februar kan du kombinere musikoplevelsen med Fællesspisning og lørdag d. 15. februar kan du få smag for Urban Culture når Ras Money aka Raske Penge spiller DJ-sæt i Børnekulturhus Amar og sketch og scratch laver fede workshops.

Fælles om musikken

Amager Børnemusikfestival skaber fælles oplevelser for familier, for institutioner og for alle børn. Vi får besøg af genrer og artister fra mange forskellige kulturer og mange forskellige stilarter. De fleste koncerter lægger op til at I kan deltage aktivt med sang, dans og leg. Men de byder også på temaer der vækker tankerne og lægger op til refleksion.

Info om program, indhold og billetter finder du på Facebook.com/amagerbmf

Hvad: Amager Børnemusikfestival

Arrangør: Amager Bio, Bibliotekshuset, Børnekulturhus Ama’r, Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset, Operaen, Solvang Bibliotek, ZeBU, Ørestad bibliotek.

Hvor: Amager

Hvornår: uge 7/ vinterferien

For hvem: børn, familier, institutioner

Info: Facebook.com/amagerbmf

Kontakt: ZeBU: tlf: 71 99 88 77 e-mail: marie@zebu.nu

Kontakt:

Marie Møller Simonsen, PR: marie@zebu.nu eller 42 32 28 68
Henriette Kudsk, Projektleder: henriette@zebu.nu eller 61359835

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/amager-bornemusikfestival-2020-byder-pa-alt-fra-babyopera-til-wafande-og-nykomponeret-musik?releaseId=13587648

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu