ANNONCE

PRM / Analyse: Kun få selvstændige kan optjene ret til tidlig tilbagetrækning

14. september 2020 09:55 | Af: Ritzau Info
 

Ny analyse fra SMVdanmark viser, at to ud af tre selvstændige bliver helt eller delvist afskåret fra ret til tidlig tilbagetrækning på grund af overskudskravet. Direktør i SMVdanmark Jakob Brandt opfordrer til, at adgangskravet for selvstændige til ordningen lempes.

Pressemeddelelse fra SMVdanmark

Et forslag til ny ret til tidlig tilbagetrækning – populært kaldet Arne-pension – skulle give lønmodtagere og selvstændige, der har arbejdet fra de var helt unge, en mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Men lønmodtagere og selvstændige behandles ikke ens. Mens der ingen krav er til, hvor meget en lønmodtager skal have tjent i løbet af et år for at komme i betragtning til ordningen, gælder der langt skrappere krav til selvstændige. Hvis et år skal tælle med i beregningen af, hvor længe man har arbejdet, skal den selvstændige påvise et overskud på mindst, hvad der svarer til dagpengesatsen.

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at ordningen dermed er lukket land for de fleste selvstændige. Selvstændige oplever i gennemsnit at have underskud eller overskud under højeste dagpengesats hvert femte år. Samtidig har 68 pct. af de selvstændige haft mindst ét år med underskud eller overskud under højeste dagpengesats, siden de startede som selvstændig.

Det får direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt, til at opfordre til, at adgangskriteriet ændres i de igangværende forhandlinger:

“Tømrermesteren har i mange år udført præcis det samme arbejde som sine ansatte, men kan være udelukket fra ordningen, fordi han tog samfundsansvar og startede en virksomhed, der skaber vækst og arbejdspladser i landet. Det er på ingen måde fair eller smart. Der skal ikke være en straf for at være selvstændig,” siger han og fortsætter:

“Regeringen pynter sig med lånte fjer, når de påstår, at selvstændige får adgang til tidlig tilbagetrækning. For det er ekstremt udbredt for selvstændige at have år med underskud eller lavt overskud i opstart eller krisetider. Hvis ordningen indføres som foreslået, er det endnu et eksempel på, at der gøres forskel på lønmodtagere og små selvstændige, der ellers har helt samme udfordringer. Det er bestemt ikke befordrende for lysten til at starte egen virksomhed.”

Jakob Brandt foreslår, at retten til tidlig tilbagetrækning baseres på, om der har været aktivitet i virksomheden frem for, om virksomheden har haft overskud. Det kunne eksempelvis være ved at følge momsindbetalinger tilbage i tid, eller se om virksomheden har ansatte – evt. en kombination af flere mål. Desuden er det vigtigt at sikre en reel ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige. Det betyder bl.a., at deltidsselvstændige bør have samme adgang til en ret til tidlig tilbagetrækning som deltidslønmodtagere.

Læs analysen her.

Kontakt:

Kommunikationschef David Elmer tlf.: +45 53 85 53 70 email: elmer@smvdanmark.dk

Adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt tlf.: 24 25 27 27 email: brandt@smvdanmark.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/analyse-kun-fa-selvstaendige-kan-optjene-ret-til-tidlig-tilbagetraekning?releaseId=13599822

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu