ANNONCE

PRM / AU FOOD sætter gang i udviklingen af kultiveret kød med nyt nordisk netværk

20. oktober 2020 13:00 | Af: Ritzau Info
 

AU FOOD er initiativtager til et nyt netværk, der skal sætte gang i udviklingen af kultiveret kød med udgangspunkt i bæredygtige, nordiske ingredienser og dermed tage konkurrencen op med de udenlandske producenter. For nyligt afholdt netværket det første netværksmøde og -workshop med deltagere fra hele norden.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Et nyt netværk for kultiveret kød har set dagens lys, og det er sket på initiativ af Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Netværket skal sætte gang i udviklingen af kultiveret kød med lokale, nordiske ingredienser som et bæredygtigt alternativ på markedet.

Jette Feveile Young, lektor på Institut for Fødevarer, er ophavskvinde til det toårige netværk, der finder sted i regi af Nordisk Komité for Jordbrugs- og Fødevareforskning (NKJ). Netværket består hovedsagligt af forskere, der beskæftiger sig med emnet på forskellig vis – fra levnedsmiddelvidenskab til de livscyklusanalyser, der ser på produktets miljøbelastning “fra vugge til grav”.

– Ved årsskiftet satte vi for alvor gang i forskningen af kultiveret kød på Aarhus Universitet inden for rammerne af CleanPro-projektet. Vi har gjort os de første erfaringer, og vi vil gerne i endnu højere grad sparre med andre og se, om vi kan bygge noget op sammen, fortæller hun.

Virksomheder skal på banen

Enkelte virksomheder deltager også i netværket, og under netværksmødet og den efterfølgende workshop blev det klart, at der er et stort behov for at få agrifood- og andre relevante virksomheder med på banen.

– Flere steder i verden forskes der lige nu i udviklingen af kultiveret kød, for eksempel i USA. Det er vigtigt, at vi også kommer med her i norden, for der er ingen tvivl om, at de her produkter kommer på markedet og ind over vores grænser. Vi skal finde en nordisk vinkel på det, så vi kan påvirke produktionen i vores retning. Internationalt bliver der arbejdet med sojaprotein, men hvorfor kunne det ikke være ærteprotein eller kartoffelprotein? Det er et bæredygtigt alternativ, som vi kan levere, siger Jette Feveile Young.

Der er mange mulige bestanddele i kultiveret kød, og det giver lige så mange muligheder for at forskellige virksomheder kan spille en rolle i produktionen:

– For at producere kultiveret kød, isolerer vi først muskelstamceller fra dyret. De stamceller har brug for et medie, en form for suppe, for at opformere sig. Mediet skal tilføre næringsstoffer til cellerne og fjerne affaldsstoffer fra cellerne. Cellerne kan heller ikke opformere sig, hvis de ikke har et sted at sætte sig fast, så vi har også brug for et stillads. Mediet og stilladset kan leveres af mange forskellige virksomheder. Både producenter af ærteprotein, kartoffelprotein og grønne alger kan spille ind her, og det samme gælder slagterindustrien, der både kan levere ingredienser til mediet og stilladset fra slagteriaffald, for ikke at tale om den farmaceutiske industri i forhold til fødevaregodkendte vækstfaktorer, påpeger Jette Feveile Young.

Medspillere på et vækstpotentiale

Søren Bisp, chefkonsulent hos SEGES Future Farming, der holdt oplæg på det første netværksmøde, er heller ikke i tvivl om de muligheder, som det alternative kød kan give de nordiske agrifood-virksomheder og relaterede industrier:

– Kultiveret kød kan umiddelbart fremstå som en trussel, men der er god mulighed for at finde ny afsætning. Ved at bidrage til produktionen kan landbruget blive en medspiller på et område, der endnu arbejder for en kommercielt levedygtig teknologi, men som tiltrækker store investeringer, understreger han og tilføjer:

– Hvis vi ser på Kina, som udgør verdens største marked for kød, så er efterspørgslen fortsat stigende med den stigende velstand i landet. Som følge af COVID-19-situationen og udfordringerne med afrikansk svinepest, er der desuden kommet øget fokus på forsyningssikkerhed, og det kan resultere i en stor interesse for kultiveret kød. Der er forlydender om, at kinesiske myndighedspersoner efterlyser en strategi for kultiveret kød og vi skal være opmærksomme på, at Kina har viljen og ressourcerne til at skabe radikal forandring.

Kultiveret kød skal afmystificeres

For at gøre flere virksomheder opmærksomme på, hvordan de kan byde ind i forhold til produktion af kultiveret kød, vil NKJ-netværket afholde et symposium:

– Vi skal først og fremmest afmystificere det kultiverede kød for virksomhederne. Derfor vil vi nu gå i gang med at planlægge et symposium, hvor vi vil præsentere mulighederne for relevante virksomheder. Det vil være helt uforpligtende, og de er velkomne til bare at være med på en lytter. Vi håber på, at få vakt deres interesse, så vi kan komme i gang med at sparre og dele viden, siger Jette Feveile Young.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/au-food-saetter-gang-i-udviklingen-af-kultiveret-kod-med-nyt-nordisk-netvaerk?releaseId=13602647

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu