ANNONCE

PRM / Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for september 2020

20. november 2020 10:42 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

I september måned var der 2.773.485 personer i job, og ser man på den private sektor er der kommet 6.900 flere lønmodtagere. Der var ligeledes 3.100 flere offentligt ansatte. Samlet set er beskæftigelsen steget med 0,4 pct. siden august måned.

I alt kom 51.000 personer i job i juni, juli, august og september, ovenpå et fald på 80.000 personer mellem marts og maj måned. Siden februar er beskæftigelsen faldet med 29.000, svarende til 1 pct. Februar var den sidste måned inden Danmark i lighed med andre lande blev ramt af COVID-19, og som følge heraf blev lukket delvist ned. Tallene skal ifølge Danmarks Statistik på grund af de særlige omstændigheder, der har præget arbejdsmarkedet under COVID-19, tages med forbehold.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– For fjerde måned i træk ser vi, at beskæftigelsen stiger. Det er positivt, særligt set i lyset af den svære tid, vi befinder os i lige nu. I september måned kom der 10.000 flere personer i job.

– Vi har samtidig set faldende ledighed efter toppunktet i sommerferien, og vi ser flere nyopslåede jobopslag end før corona-krisen. Det viser, at der er liv i jobmarkedet, og det er selvfølgelig godt. Men det ændrer ikke ved, at rigtig mange mennesker desværre har mistet deres job under krisen og står med en ubehagelig uvished om deres fremtid. Derfor har regeringen lavet en række hjælpepakker og andre tiltag for at holde gang i økonomien.

– Det er fx måneden ud muligt at få udbetalt op til tre ugers indefrosne feriepenge, og danskerne har bestilt knap 50 mia. kroner på nuværende tidspunkt. Det glæder jeg mig over. Vi kan se, at det har gjort en forskel og har øget omsætningen i mange virksomheder. Jeg appellerer til, at man bruger pengene lokalt, så vi også kan hjælpe danske arbejdspladser.

– Vi har også lavet en ekstra aftale om lønkompensation for Nordjylland i forbindelse med de seneste restriktioner for at redde arbejdspladser, og vi vil gøre, hvad vi kan for at få Danmark så godt som muligt gennem krisen. Restriktionerne har desværre nødvendige for at begrænse spredningen af COVID-19. At få styr på smittespredningen hænger uløseligt sammen med at få genoprettet økonomien. Arbejdstilsynet vil i den kommende tid også have ekstra fokus på corona, når de er ude på tilsyn og vejlede for at hindre spredning på arbejdspladserne.

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Kontakt:

Beskæftigelsesministeriet:

Pressevagt: 51232830

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beskaeftigelsesminister-peter-hummelgaards-kommentar-til-lonmodtagerbeskaeftigelsen-for-september-2020?releaseId=13604813

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu