ANNONCE

PRM / Beskytter din internetleverandør dig mod malware fra IoT-enheder?

22. juni 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Malware, der kommer ind på arbejdspladsen eller i private hjem via IoT-forbundne enheder, bliver mere og mere almindeligt. Kan vi kræve af vores internetleverandør, at de beskytter os mod angreb på smarte enheder, vi selv har installeret?

Pressemeddelelse fra Bitdefender

“Ja”, siger sikkerhedsekspert Silviu Stahie fra Bitdefender, en af verdens førende leverandører af IT-sikkerhed, “Vi får flere og flere internetforbundne enheder i vores hjem, hvoraf nogle af dem måske endda er nogle, vi har glemt, vi har! Sårbare enheder kan være spillekonsoller, gamle telefoner, smart-TV, medieafspillere, køleskabe, elektroniske termostater, overvågningskameraer i hjemmet, robotstøvsugere, routere m.m. Ideelt set burde brugerne være beskyttet af de beskyttelsesforanstaltninger, vores internetudbyder leverer, især da det samtidig vil beskytte deres egen infrastruktur.”

Problemet med mange internet-forbundne enheder er netop, at vi glemmer dem. Og dermed glemmer at opdatere dem. Hvornår har du måske sidst opdateret din router? Nogle enheder er så gamle, at der ikke engang udkommer opdateringer til dem mere, og så kan forbrugeren ofte kun gøre én ting; Smide ud og købe nyt.

Beskyttelse mod malware, der kommer til os via IoT-enheder, bør være en af de ting, vi spørger ind til, når vi vælger en ny internetudbyder . Hurtig adgang til internettet er ikke længere nok. En høj grad af sikkerhed bør være højt på alle internetudbyderes liste over salgsargumenter, hvor de viser deres kunder, at de er dedikeret til at levere internet både hurtigt OG sikkert.

De fleste IoT-enheder har svagheder, der gør DDoS-angreb mulige, viser Bitdefenders telemetri. Der er ikke nogen let løsning på det problem, men man kan forhindre, at IoT-enheder bliver en åben ladeport for kriminelle.

Antallet af IoT-enheder forventes at nå 24,1 mia. i løbet af 2020, hvilket repræsenterer en øgning af antallet med 350% fra de 6,5 mia. vi havde ved udgangen af 2019. IoT-botnet har været den drivende kraft bag DDoS-angreb i noget tid, og der er ingen grund til at tro, at det vil ændre sig. Den eksplosive øgning af antallet af enheder garanterer det nærmest, så hvis ikke der gribes ind, bliver problemet formentlig bare værre. Ny telemetri fra Bitdefender fra april 2020 viser, at det i 46,7 % af tilfældene er DdoS-angreb, der finder sted via IoT-enheder, mens buffer overflows udgør 18,18%, informationsopsamling 17,41% og arbitrary code execution 14,39%.

Læs mere og flere tekniske detaljer hos Bitdefender.

Kontakt:

Simon From, konsulent, Frontpage
M: simon.from@frontpage.dk
T: 30 31 57 62

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beskytter-din-internetleverandor-dig-mod-malware-fra-iot-enheder?releaseId=13595700

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu