ANNONCE

PRM / Best in class: Arla, Mærsk og Ørsted vinder CSR Prisen

26. oktober 2020 16:30 | Af: Ritzau Info
 

Den prestigefyldte og traditionsrige CSR Pris blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen til Arla Foods, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted på Børsen i København i dag. Som vindere af CSR Prisen 2020 kan de tre virksomheder nu bryste sig af at være bedst til at formidle arbejdet med samfundsansvar, bæredygtighed og klima.

Pressemeddelelse fra FSR – danske revisorer

Revisorforeningen FSR – danske revisorer har længe været optaget af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar og rapportering. Det er derfor 26. gang, at foreningen hylder de store danske virksomheder, der tager et særligt ansvar for at oplyse om deres såvel positive som negative aftryk på klima, miljø, forretningsetik og sociale forhold.

FSR – danske revisorer har i år valgt at uddele to priser og lægge særlig vægt på virksomhedernes rapportering om samfundsansvar, bæredygtighed og klima.
Én delt pris til A.P. Møller-Mærsk og Ørsted for bedste rapportering i kategorien for børsnoterede virksomheder og én pris til Arla Foods for bedste rapportering blandt de unoterede virksomheder.

Birgitte Mogensen, der er formand for FSR – danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed, fortæller, at der i år har været 67 virksomheder i puljen til vurdering, hvoraf dommerpanelet valgte at nominere syv og prise tre virksomheder som vindere af CSR Prisen 2020.

“Vi oplever, at stadigt flere virksomhedsrapporter er med i konkurrencen om at blive nomineret til CSR Prisen og på forskellig vis udmærker sig i forhold til vores kriterier. Det vidner om, at kvaliteten og barren for virksomhedernes praksis for rapportering om samfundsansvar højnes år for år. I år, hvor rapportering om klima har haft særligt fokus, har det på mange måder været marginalerne, der var på spil, da dommerpanelet afgjorde, hvem der skulle vinde.”

“For Arla Foods, som vinder i kategorien for unoterede virksomheder ses virksomhedens klimarapportering som en rollemodel med scope-opdelte CO2-udledninger og målsætninger, der er godkendt som Science-Based Targets. Tilsvarende udmærker både A.P. Møller-Mærsk og Ørsted sig på hver deres måde i rapporteringen om langsigtede klimamål og strategiske milepæle og for at redegøre i henhold til anbefalingerne fra Task force on Climate-related Financial Disclosures. Det er første gang, at der tildeles en delt pris, hvor dommerpanelet har besluttet at lade marginalerne falde ud til begges fordel. Det understreger, at værdiskabende rapportering anno 2020 kan tage mere end én form, når blot det bygger på solid rapporteringspraksis,” siger Birgitte Mogensen.

Mange års strategisk og systematisk indsats
Det er første gang, at Arla Foods vinder CSR Prisen for bedste rapport om samfundsansvar, bæredygtighed og klima som tildeles inden for kategorien stor unoteret virksomhed. Arla Foods var ved prisoverrækkelsen repræsenteret af Executive Vice President og CMO, Hanne Søndergaard:

“Vi er superstolte og glade for at få prisen. Bæredygtighed betyder meget i Arla, og det kræver en stor kontinuerlig indsats fra både medarbejdere og landmænd at levere på vores mål. Det er dejligt at få anerkendelse ikke bare af vores transparente måde at rapportere på, men også af vores strategiske og systematiske indsats gennem mange år for at kunne tilbyde stadigt mere bæredygtige mejeriprodukter.”

CO2-nautral flåde
Det er ottende gang, at A.P. Møller-Mærsk vinder CSR Prisen for bedste rapportering om samfundsansvar, bæredygtighed og klima, men første gang, at prisen skal deles med en anden virksomhed, Ørsted.

Caroline Pontoppidan, SVP, General Counsel & Head of Corporate Affairs i A.P. Møller-Mærsk var på scenen og takke for prisen:

“Vi har et mål om at gøre hele vores flåde CO2-neutral inden 2050. For at opfylde ambitionen har vi sat os nogle vigtige delmål undervejs, blandt andet at have det første CO2-neutrale skib klar i 2030. Med rapporten ønsker vi at give omverdenen indblik i rejsen mod målet, for vi ved, det har stor betydning for vores kunder, investorer og medarbejdere. Vi er derfor glade for, at det arbejde bliver anerkendt med CSR Prisen.”

Ny klimahandlingsplan

Fra Ørsted var Jakob Askou Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør på scenen og kvittere for prisen, som virksomheden i år vinder for første gang:

“I Ørsted fungerer vores bæredygtighedsrapportering som et strategisk styringsværktøj for hele virksomhedens arbejde med bæredygtighed. På et årti har vi flyttet os fra at være Danmarks største CO2-udleder til i dag at rangere som verdens mest bæredygtige selskab og en af de største globale aktører i at drive den grønne omstilling af verdens energisystemer. I vores seneste bæredygtighedsrapportering fremlægger vi en udtømmende og videnskabeligt funderet klimahandlingsplan. Handlingsplanen vil gøre Ørsted til et CO2-neutralt selskab allerede i 2025 og med en fuldt CO2-neutral værdikæde i 2040. Vi er meget stolte over at modtage CSR Prisen 2020.”

Troværdige data afgørende i klimakampen
Charlotte Jepsen, der er administrerende direktør hos FSR – danske revisorer, glæder sig over endnu engang gennem CSR Prisen at kunne pege på de virksomheder, der går foran og viser vejen.

“Vi har i år valgt at have et særligt fokus på virksomhedernes klimarapportering. Med kun et årti tilbage til at realisere politikernes reduktionsmål på 70 procent og verdensmålene, er der ingen tvivl om, at troværdige klimadata bliver afgørende for virksomhedernes arbejde med at reducere deres klimaaftryk. For hvordan skal virksomhederne dokumentere deres fremdrift, hvis ikke vi er enige om målestokken, vi opgør det på? Der er stor efterspørgsel på troværdige klimadata, så vi skal have danske virksomheder helt i front og være forberedt på de øgede krav, vi har i vente fra EU’s side. Vi vil derfor gerne fremhæve og hylde de virksomheder, der allerede i dag er langt i det arbejde. Det gør vi med CSR-prisen.”

_____

Kontaktoplysninger på vinderen af CSR Prisen 2020 for bedste rapport om samfundsansvar, bæredygtighed og klima i kategorien stor unoteret virksomhed:

Arla Foods
Dommerpanelets begrundelse
Læs rapporten: Our Responsibility 2019 – Taking action towards sustainable dairy
Kontakt: Susanne Andersen, Senior Manager
Email: susa@arlafoods.com
Tlf.: +45 8938 1184

Kontaktoplysninger på vinderne af CSR Prisen 2020 for bedste rapport om samfundsansvar, bæredygtighed og klima i kategorien stor børsnoteret virksomhed:

A.P. Møller-Mærsk
Dommerpanelets begrundelse
Læs rapporten: Sustainability Report 2019
Kontakt: Povl D. Rasmussen, Senior Press Officer
Email: Povl.Rasmussen@maersk.com
Tlf.: +45 3152 8620

Ørsted
Dommerpanelets begrundelse
Læs rapporten: Sustainability Report 2019
Kontakt: Anders Stougaard, Lead Media Advisor
Email: astou@orsted.dk
Tlf.: +45 9955 6739


Øvrige nominerede til FSR – danske revisorers CSR Pris 2020
Kandidater i kategorien stor unoteret virksomhed, som dommerpanelet har nomineret:

Grundfos med Grundfos in Society – 2019 Sustainability Report

PensionDanmark med Rapport om samfundsansvar 2019

Kandidater i kategorien stor børsnoteret virksomhed, som dommerpanelet har nomineret:

Carlsberg med Sustainability Report 2019

Rockwool med #ThisFutureRocks – Sustainability Report 2019

Dommerpanelet
Rapporterne er blevet bedømt af dommerpanelet, der består af:

  • Anders Eldrup, CONCITO
  • Carsten Borring, Københavns Fondsbørs/Nasdaq
  • Helle Munk Ravnborg, DIIS
  • Jacob Fjalland, WWF
  • Malene Thiele, Dansk Erhverv
  • Michael Albrechtslund, Finansforeningen/CFA Society Denmark
  • Nanna Højlund, FH
  • Niels Ploug, Danmarks Statistik
  • Nina Movin, Otto Mønsted
  • Sara Krüger Falk, Global Compact Network Denmark

____

Kontaktinformation, FSR – danske revisorer
Pernille Risgaard
Chefkonsulent, FSR – danske revisorer (ekstern tilknytning):
Tlf.: 4026 1433
pr@pcompany.dk

Anders Lau
Kommunikations- og analysechef, FSR – danske revisorer
Tlf.: 4193 9147
ala@fsr.dk


Mere information
I en publikation om de nominerede virksomheder er flere detaljer om CSR Prisen 2020, processen for prisen, samt kriterierne bag årets pris.
Se publikationen her og læs mere om CSR Prisen på FSR – danske revisorers hjemmeside her.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/best-in-class-arla-maersk-og-orsted-vinder-csr-prisen?releaseId=13603113

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu