ANNONCE

PRM / Betty Bjerg er ny privatkundechef i Andelskassen i Odense

12. juni 2020 12:31 | Af: Ritzau Info
 

Hun har tidligere startet en filial op på Bornholm. Nu gør hun det samme på hjemmebanen i Odense.

Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

Betty Bjerg er skiftet fra Arbejdernes Landsbank til Andelskassen i Odense, hvor hun har været med til at starte den helt nye afdeling op i TBT Tower i hjertet af Odense.

“Vi er blevet et rigtig godt sammentømret hold, efter vi har skulle åbne en ny filial midt i coronatider – med alle de udfordringer, det har givet. Men nu er vi i gang, og vi kan igen holde fysiske møder med kunderne, det er så fedt”, siger Betty Bjerg.

Tilbage til en brofast ø
Det er ikke første gang, at Betty er med til at åbne en ny bankfilial. I sin seneste stilling hos Arbejdernes Landsbank var hun med til at starte en ny filial op på Bornholm.

“Det er utrolig spændende at åbne en helt ny filial. Der er rigtig mange processer, man skal igennem, og alle bidrager med noget forskelligt. Nu er jeg tilbage på min hjemmebane i Odense, og familien og jeg er glade for igen at bo på en brofast ø”, siger Betty Bjerg med et smil.

Med sig i den faglige, finansielle rygsæk har Betty en uddannelse som finansøkonom og en HD i Finansiel Rådgivning, læg dertil mange års erfaring som privat- og erhvervsrådgiver.

Træning og natur
Privat bor Betty i Tarup sammen med sin mand og deres to piger. Når tid og corona tillader det, bruger hun fritiden i træningscentret eller på naturoplevelser med familien og hygge med gode naboer og veninder.

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/betty-bjerg-er-ny-privatkundechef-i-andelskassen-i-odense?releaseId=13595112

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu