PRM / Bibliotekschefen træder et skridt tilbage

10. oktober 2018 11:58 | Af: Ritzau Info
 

Haderslevs bibliotekschef siden 1991, Per Månson, er klar til et nyt kapitel i sit arbejdsliv. Han stopper efter eget ønske som bibliotekschef, men fortsætter som seniorkonsulent frem til august 2019.

Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

“Jeg fylder 65 med udgangen af året og mener derfor godt, jeg kan tillade mig at trappe lidt ned,” siger Per Månson – “desuden vil jeg gerne give mulighed for, at der allerede nu kan ansættes en samlet chef for Bispen, der også får biblioteket under sig.”

Som følge af Per Månsons overgang til seniorkonsulent igangsættes en proces med at ansætte en samlet leder for Kulturhuset Bispen og bibliotekerne. Det forventes, at den nye leder kan være ansat til den 1. januar 2019.

Teamleder i Kultur, Fritid og Landdistrikter, Henrik Louring, siger

“Per har gennem mange år gjort et stort arbejde for Haderslev Kommune, biblioteket og de mange brugere af biblioteket. Vi er glade for, at Per har valgt at hjælpe os og fortsætte lidt endnu, så vi kan gøre brug af Pers viden og kompetencer til at støtte den nye organisering på Bispen.”

Første halvdel af 2019 skal der derfor drages nytte af Per Månsons store viden, hvilket kan blive svært, da Per er mangedobbelt stormester i jeopardy. Per Månsons sidste arbejdsdag ved Haderslev Kommune bliver den 31. juli 2019.

Formand for Kultur og Fritidudvalget, Kjeld Thrane, siger:

“Jeg er meget glad for denne løsning, hvor vi dels kan gøre brug af Pers kompetencer, men hvor vi samtidig kan igangsætte den ønskede omorganisering på Bispen og bibliotekerne. Også herfra skal lyde en stor tak til Per for hans indsats gennem mange år for Haderslev Kommune”.

Som markering af Per Månsons overgang til seniorkonsulent bliver der i december holdt en reception.

Kontakt:

Per Månson, bibliotekschef, telefon 74347788

Henrik Louring, teamleder, telefon 74341743

Christian Haugk, chef for Kultur, fritid og landdistrikter, telefon 29434867

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bibliotekschefen-traeder-et-skridt-tilbage?releaseId=13562025

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu