ANNONCE

PRM / Biblioteksparken skal genopstå som Brammings grønne hjerte

10. september 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Brammings centrale grønne anlæg står til en makeover i løbet af efteråret og vinteren, og arbejdet går i gang nu. Parkens fortrin skal fremhæves, og der er både planer om skabe mere traditionel park samtidig med flere opholdsmuligheder.

Pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune

En arbejdsgruppe har været involveret i arbejdet med at undersøge, hvad der skal ske med Biblioteksparken, som ligger bag Bramming Bibliotek. Det første skitser af planerne er blevet godt modtaget af Brammings områdefornyelse, Bramming Bibliotek og Vindrosen. Planerne er nu også blevet præsenteret for Plan & Miljøudvalget og Teknik & Byggeudvalget, som har nikket til gennemførelsen af projektet.

“Projektet er en del af områdefornyelsen, som jo er i fuld gang i Bramming. Et mere attraktivt parkområde, hvor folk har lyst til at gå tur og opholde sig vil bidrage positivt til helhedsindtrykket af byen”, siger formand for Plan & Miljøudvalget Karen Sandrini.

I dag kan man gå ind i parkområdet fra Jernbanegade, Skt. Knuds Allé og Søvej. De fire indgange skal gøres mere indbydende, og omkring søen skal der skabes en traditionel parkstemning. Området ser i dag slidt ud, men det ændres med en renoveret kantsikring omkring søen og flere blomster.

https://via.ritzau.dk/data/images/00035/0eab14db-aa61-4db4-be4a-8279662410ec.jpg” alt=”Bibliotekssøen” width=”400″ height=”196″/>

Mange af tiltagene handler om at fremhæve de kvaliteter, der allerede er i parken. Hvor de høje træer gror, gøres der mere ud af skovbunden fx med flere blomster og balancestubbe. Plænen ved biblioteket skal stadig kunne huse forskellige events, men i udkanten af plænen laves der forskellige muligheder for ophold.

“I projektet er der nogle ting, som skal gennemføres. Der er også en fin ønskeliste over elementer, som vi håber, at der bliver råd til. Det er fx hængekøjer, dækstole, frugttræer og staudebede i haven ved Vindrosen. I fælleshaven går vi i første omgang efter at forenkle og rydde op, og så vil tiden vise, om der er penge til at sprælle lidt mere”, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget.

Arbejdet i Vindrosens have begynder den 1. oktober i år.

Kontakt:

Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen på telefon 40 12 24 12.

Formand for Plan & Miljøudvalget Karen Sandrini på telefon 22 99 81 87.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/biblioteksparken-skal-genopsta-som-brammings-gronne-hjerte?releaseId=13599602

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu