PRM / BIIR ansætter erfaren ledelsesprofil til nyt forretningsområde

25. juni 2018 10:15 | Af: Ritzau Info
 

Henning Johnsen er netop tiltrådt i ny lederstilling hos BIIR, hvor han med titlen Manager of Power Electronics skal stå i spidsen for at bygge et helt nyt forretningsområde op inden for effektelektronik.

Pressemeddelelse fra BIIR Lean Engineering

Ingeniørvirksomheden Bojer Innovation Ingeniørrådgivning (BIIR) er på mindre end ti år vokset fra tre til 300 medarbejdere, og virksomheden fortsætter nu vækststrategien ved at oprette effektelektronik som et nyt ingeniørfagligt forretningsområde. Den erfarne ingeniør, Henning Johnsen, får ansvaret for det nye forretningsområde, som han både skal markedsføre og yde konsulentydelser inden for. Henning Johnsen besidder i forvejen solid ledererfaring, da han i sin forrige stilling hos TC Electronics havde 18 ansatte under sig.

– Mit skifte til BIIR er tæt forbundet med muligheden for at bygge et nyt forretningsområde op fra bunden, samtidig med, at jeg får en bred kontaktflade til mange spændende virksomheder. Det er en perfekt kombination af ledelse og det mere faglige arbejde med teknikken. Mit sidste job var et rent lederjob, og her savnede jeg faktisk at have med de teknisk betonede opgaver at gøre, fortæller Henning Johnsen.

Effektelektronik bruges i alle sammenhænge, hvor der er behov for at ændre en elektrisk energi. Effektelektronik styrer 80 procent af den elektricitet, som anvendes i dag og findes i de fleste produkter og systemer – fra vindmøller til hybridbiler.

Udstationeret i USA

Henning Johnsen har med sine 13 antal år i branchen opbygget en tung profil og har været i berøring med alle områder inden for effektelektronik. Den 37-årige ingeniør har samtidig stor erfaring inden for projektledelse fra sine tidligere stillinger hos Siemens og Danfoss. Her var Henning Johnsen blandt andet udstationeret i USA, hvor han var med til at starte en afdeling op inden for EMC. Selv mener han, at hans brede erfaringer er til stor fordel i sit nye job.

– Jeg kender forretningsgangen i både små- og mellemstore virksomheder samt internationale koncerner. Jeg ved, hvad de efterspørger hos konsulenter. Nu sidder jeg som konsulent på den anden side af bordet, og derfor kan jeg med min erfaring let forstå kundernes behov og arbejdsmetoder, siger Henning Johnsen.

Lyse fremtidsudsigter for BIIR

Et af de mål Henning Johnsen har, er at etablere BIIR som en kendt og naturlig partner på effektelektroniske opgaver. Selv mener han, at der er stort potentiale indenfor sit arbejdsfelt i takt med samfundets stigende fokus på grøn energi og dermed også et kraftigt voksende marked.

– Energioptimering er nøgleordet og hele bevæggrunden hos BIIR. Det handler om at være så effektive som muligt. Potentialet er stort, og fremgangen inden for vores disciplin skal nok vare ved de næste 20 år, hvis ikke længere. Tendenserne peger i hvert fald i den retning, fortæller Henning Johnsen.

Henning Johnsen har en HDO i ledelse og organisation fra Syddansk Universitet. En af hans kernekompetencer består i at supportere innovation, og han har taget flere kurser indenfor feltet ved blandt Oxford Universitet.

Kontakt:

Henning Johnsen
Manager of Power Electronics, BIIR
(+45) 41 77 07 29
hjo@biir.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/biir-ansaetter-erfaren-ledelsesprofil-til-nyt-forretningsomrade?releaseId=13037659

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu