PRM / Biltema vil fordoble antallet af varehuse i Danmark inden for seks år

7. juni 2019 13:36 | Af: Ritzau Info
 

Detailgiganten Biltema tager nu første spadestik til Nordens største lagervirksomhed. Formålet er at sætte fut under væksten og nå ambitionen om at fordoble antallet af varehuse i Danmark i løbet af seks år.

Pressemeddelelse fra Biltema

Først på året generede Biltema Danmark det største overskud nogensinde, og nu sætter detailgiganten yderligere fut på væksten. To nye varehuse er allerede under opførelse i Danmark, men der er planer om endnu flere. Faktisk vil Biltema inden for seks år fordoble antallet af varehuse i Danmark.

– Vi har lige leveret det bedste resultat i Danmark nogensinde, så det er klart, at vi er glade, når vi kan se frem til dobbelt så mange varehuse i Danmark i de kommende år, fortæller Jacob Borring Møller, der er direktør i Biltema Danmark.

Bygger Nordens største lagervirksomhed

Forberedelserne til ekspansionen er i fuld gang, og nu tages første spadestik til et nyt kæmpelager i Halmstad, hvorfra der skal sendes varer til alle varehuse i Skandinavien. Lageret forventes at stå færdigt i 2021, og med det bliver Biltema Logistics, der er Biltemas datterselskab, Nordens største lagervirksomhed.

– Det nye lager bliver 85.000 kvadratmeter, og med det vil vi samlet have et lagerområde på over 350.000 kvadratmeter. I byggeriet har vi sørget for at være så miljøvenlige som muligt, hvilket både ses i valg af byggemateriale og fremover kan det også ses i den måde, vi transporterer varer på, siger Bjarne Sandberg, administrerende direktør for Biltema Logistics.

Godt nyt for kunderne

Ifølge Jacob Borring Møller er ekspansionsplanerne – der begynder med det nye lager – godt nyt for prisbevidste danskere.

– Vores vision er, at alle skal have råd til ordentligt udstyr til boligen og fritidsaktiviteter – uden at gå på kompromis med kvaliteten. De seneste års fremgang tyder på, at danskerne kan lide det koncept, og derfor er vi glade for at kunne udbrede det yderligere i landet. Dertil er det jo helt essentielt, at vores centrallager også i fremtiden kan præstere superskarpe leveringer.

Ifølge direktøren ligger det endnu ikke fast, hvor de nye varehuse skal placeres, men han oplyser, at byggeriet af de to førstkommende i Roskilde og Hjørring forventes at stå færdigt i henholdsvis efteråret 2019 og foråret 2020.

Kontakt:

Jacob Møller
Direktør, Biltema Danmark A/S
(+45) 50 90 01 04
jacob.moller@biltema.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/biltema-vil-fordoble-antallet-af-varehuse-i-danmark-inden-for-seks-ar?releaseId=13574786

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu