ANNONCE

PRM / Blåkläder sætter alt ind på at blive verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj

20. oktober 2020 06:47 | Af: Ritzau Info
 

Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, der også herhjemme er på hastig fremmarch, er blevet tildelt et LEED Platinum-certifikat på fabrikken i Myanmar. Dermed har virksomheden opnået den højst mulige udmærkelse inden for byggeri og bæredygtighed, og det er samtidig Myanmars første LEED Platinum-fabrik.

Pressemeddelelse fra Blåkläder Workwear

Blåkläder Workwear, der herhjemme har hovedkontor i Støvring syd for Aalborg, har siden etableringen i Svenljunga i Sverige i 1959 arbejdet målrettet med bæredygtighed og grøn produktion. Som en konsekvens er fabrikkerne på Sri Lanka og i Myanmar bl.a. udstyret med et kæmpe solcelleanlæg, der indtil videre dækker mere end 50 procent af energibehovet på fabrikkerne. Det betyder, at Blåkläder til dato har produceret 3,9 millioner stykker tøj på ren solenergi. Det sparer hvert år kloden for 2.170 ton CO2 – eller det samme som 380 flyrejser rundt om jordkloden.

Desuden har Blåkläder installeret intelligent LED-lys på fabrikkerne, der styres automatisk af sollyset udenfor. Ligeledes er der på fabrikkerne indført vandkølet aircondition, som ikke udleder drivhusgasser, ligesom medarbejderne kan nyde godt af masser af sollys inde på fabrikkerne i kraft af de installerede skylight-vinduer. Vandforbruget er ydermere nedbragt med 75 procent, blandt andet i kraft af vandhaner med smart-luk og automatisk genanvendelse af produktionsvandet til fx toiletskyl og vanding. Ligeledes er fabrikkernes klimaskærm særligt reflektiv for at modvirke solen og dermed behovet for nedkøling i de varmeste timer af døgnet. De mange grønne tiltag har nu resulteret i et LEED Platinum-certifikat til fabrikken i Myanmar, og det er samtidig Myanmars første fabrik med så grøn en profil.

– Bæredygtighed er noget, vi har arbejdet med siden begyndelsen i 1959. Vi har gennem alle årene været optaget af tre ting: vores medarbejdere, kvaliteten af vores tøj og hensynet til jordkloden. Derfor har vi investeret stort i indeklimaet og luftkvaliteten for vores ansatte, ligesom vores produktion kan bryste sig af LED-lys, bæredygtig køling, adgang til sollys og genanvendelse af vand. Vi er selvfølgelig super stolte af, at det nu har sikret os verdens fornemste anerkendelse for bæredygtighed og byggeri på fabrikken i Myanmar, siger René Christiansen, country manager for Blåkläder Workwear i Danmark.

René Christiansen tilføjer desuden, at uanset hvor naturligt arbejdet med bæredygtighed er for Blåkläder, så er målet ikke til at tage fejl af:

– Vi læner os ikke tilbage og fortsætter med at gøre alt, hvad vi kan for at sætte en tyk streg under vores position som verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj.

Kontakt:

René Christiansen, country manager, Blåkläder Workwear Danmark, tlf. 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/blaklader-saetter-alt-ind-pa-at-blive-verdens-mest-baeredygtige-producent-af-arbejdstoj?releaseId=13602616

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu