ANNONCE
Pressemeddelelse fra Ishøj Kommune
I 2015 – i en tid, hvor Europa prøvede at komme sig oven på angrebet på Charlie Hebdo – blev København ramt af et terrorangreb, hvor to personer mistede livet og yderligere seks blev såret.
Kulturium Biograf i Ishøj inviterer til en aften, hvor du kan blive klogere på terror i Danmark med oplæg og forpremiere på filmen ‘Krudttønden’, som netop handler om angrebet i 2015.
Dramaet ‘Krudttønden’ er instrueret af Ole Christian Madsen og er inspireret af terrorangrebet på Krudttønden og Københavns Synagoge i februar 2015.
På rollelisten er bl.a. Nikolaj Coster-Waldau, Lars Brygmann og Albert Arthur Amiryan, som på lærredet fremfører tiden op til, under og efter angrebene – fra ofrenes samt gerningsmandens side.
Før filmen vil journalist Janni Pedersen, der i sit virke som kriminalreporter har høstet megen erfaring og viden om terrorisme i Danmark, fortælle om emnet.
Der vil være snacks og et glas vin til oplægget, hvorefter biografsæderne kan indtages.
Billet til arrangementet kan købes på ticketmaster.dk til 95kr. ekskl. gebyr.
Kontakt:
Stella Due Bylov Jacobsen, eventkoordinatorelev: sduja@ishoj.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bliv-klogere-pa-terror-i-danmark?releaseId=13588976
ANNONCE