ANNONCE

PRM / Bøger to go – nu også på lokalbibliotekerne

6. maj 2020 14:28 | Af: Ritzau Info
 

Guldborgsund-bibliotekerne udvider nu tiltaget Bøger to go til bibliotekerne i Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Væggerløse.

Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

De sidste tre uger har Guldborgsund-bibliotekerne haft travlt med at finde og pakke bøger til de litteraturhungrende, der siden Coronakrisen lukkede bibliotekerne, ikke har kunne låne bøger.

Indtil videre har servicen Bøger to go kun været tilgængelig på Hovedbiblioteket i Nykøbing, men nu er der godt nyt til læseglade borgere i hele Guldborgsund Kommune. Fra i dag, onsdag den 6. maj, udvider biblioteket nemlig servicen til de resterende fem biblioteker.

“Vi har fået mange henvendelser på, om vi ikke kunne udvide servicen til vores andre biblioteker. Det har også hele tiden været planen, dog ville vi gerne lige se, hvordan det fungerede i praksis først og derfor lagde vi ud med servicen på Hovedbiblioteket”, fortæller assisterende leder Sonja Christina Rasmussen og fortsætter:

“Nu har Bøger to go kørt i tre uger på Hovedbiblioteket og det går rigtig fint, så derfor har vi valgt at udvide servicen til alle vores resterende biblioteker, så vi får tilgodeset så mange af vores lånere som muligt”, siger Sonja, der glæder sig over, hvor godt tiltaget er blevet modtaget.

441 bogposer

Siden Bøger to go blev sat i søen, er der blevet pakket 441 bogposer. Langt de fleste poser bliver afhentet inden for det aftalte tidspunkt. Der er dog nogle enkelte poser, der har ligget længe. Har man fået besked om, at bøgerne ligger klar til én, må man meget gerne hente dem. Også selvom det først kan blive et par dage efter, de ligger klar. De bestilte bogposer bliver ikke flyttet, men ligger blot klar, indtil de bliver afhentet.

Har du ikke modtaget en mail om, at dine bøger er klar selvom det måske er flere dage siden, du bestilte, så giv endelig lyd fra dig. En sjælden gang kan systemet fejle og det kan hænde, at bestillingen derfor ikke bliver eksekveret. Opfordringen fra personalet lyder derfor; skriv en mail til biblioteket, så personalet kan få eksekveret bestillingen.

Om Bøger to go
Alle, der er oprettet som låner på Guldborgsund-bibliotekerne kan benytte sig af servicen og låne op til fem bøger en gang om ugen. Har du børn, kan du låne en bogpose yderligere til dit barn.

Er du ude efter en specifik bog, ryger den også med i bogposen, hvis bogen vel at mærke er på hylden på det bibliotek, du vælger som afhentningssted. Har du reserverede bøger og haft dem klar til afhentning på biblioteket inden Coronakrisen, så er det også muligt at få dem med i bogposen, så længe du bestiller afhentning på det bibliotek, bogen står på. I så fald skal du blot oplyse reservationsnummeret, når du bestiller bøger.

Mange af de nye bøger er ofte ikke hjemme, så det er en god idé at ønske lidt ældre bøger også. Ved du ikke helt, hvad du kunne tænke dig, pakker personalet meget gerne en pose til dig ud fra ønsker om fx genre eller emne

Bestillingen af Bøger to go foregår i formularen på guldbib.dk eller via telefonen i tidsrummet kl. 10.00 til 14.00 mandag til torsdag på telefon 5473 1000.

Kontakt:

Sonja Christina Rasmussen, Assisterende leder af Bibliotek & Borgerservice, telefon 2518 0691

Mette Rygaard Poulsen, Kommunikationskonsulent, Bibliotek & Borgerservice, telefon 2518 0811

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/boger-to-go-nu-ogsa-pa-lokalbibliotekerne?releaseId=13592920

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

3D print af metal er også en mulighed med mange fordele, særligt i industribranchen. Det er endnu ikke så udbredt i Danmark, men blandt andre Fron Tech i Brønshøj tilbyder 3D print i forskellige typer af metal, da de allerede har set potentialet i denne type fabrikation.

Hvad er 3D Metalprint?

Ligesom med 3D print i plast, laver man med 3D Metalprint forskellige komponenter ved hjælp af et CAD design. Ud fra en CAD tegning kan man arbejde i forskellige typer af metalpulver, såsom stål, aluminium og titanium. Det kan lyde som et meget tungt og robust resultat, men for at holde vægten nede kan man blandt andet lave hule konstruktioner. At skabe komponenter med rum i midten vil være svært at skabe billigere og mere effektivt på andre måder end med 3D metalprint. Med den nye teknologi kan man nu også hurtigere og mere præcist styre laserstrålen, hvilket giver en højere produktionshastighed, men med stadig høj præcision. Det endelige resultat vil være et solidt og skræddersyet produkt til hver enkelt kunde og formål.

Hvorfor vælge 3D Metalprint?

Mulighederne er mange med de nye 3D metalprintere. Der kan arbejdes med forskellige metalliske materialer afhængigt af, hvad det endelige produkt skal anvendes til, og hvor modstandsdygtigt det skal være. Det er på nuværende tidspunkt muligt at producere både små komponenter til maskiner, samt producere mindre maskiner til eksempelvis køkkenet. En fordel ved 3D print er, at man kan skræddersy og finjustere det ønskede produkt, så man sparer penge i udviklingsprocessen. Det giver uendelige muligheder i forhold til design og funktion med mulighed for let at optimere det enkelte produkt. Derudover er det muligt at masseproducere et produkt med en høj produktionshastighed, så man kan følge med på korte deadlines og spare penge ved produktionen. Da produkterne fremstilles efter præcise detaljerede CAD tegninger og laves med laser ned til mindste detalje, er der mindre materialespild end ved en traditionel fremstilling. Ligeledes kan man nemt og hurtigt skifte metalpulver, og ubrugt pulver kan regenereres, så man udnytter materialet til fulde.

Der udvikles hele tiden på 3D metalprinterne, så de kan udføre flere og flere opgaver af forskellig kompleksitet og størrelse

Metalprint er stadig under udvikling

Da 3D metalprint stadig er relativt nyt, er prisen også i den høje ende. Det betyder, at selvom der er et stort potentiale for metalprint, særligt i maskin-, jern- og metalindustrien, er det ikke hos alle, det kan svare sig rent økonomisk på nuværende tidspunkt. 3D metalprint er dog stadig under udvikling, hvilket betyder at prisen for 3D print i metal med tiden vil blive billigere i takt med, at produktion bliver optimeret og omkostningerne falder. De nuværende 3D metalprintere har desuden begrænset byggestørrelse, og de kan kun anvende et udvalg af metaltyper, men disse småskavanker vil også snart blive fortid.

3D metalprint er kommet for at blive, og om nogle år er det formentlig lige så udbredt som 3D print i plast.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu