ANNONCE

PRM / Børneroman om oversvømmelse og overlevelse

18. august 2020 14:58 | Af: Ritzau Info
 

Lone Flyvbjerg Nørgaard debuterer som forfatter med en børneroman, der sætter fokus på hvordan (klima)katastrofer ofte rammer skævt og går ud over verdens svageste.

Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

Under vand er titlen på romanen, hvor en familie fra byens fattige kvarter kæmper med floden, der bare stiger og stiger, mens regnen falder og falder. Først var vandet udenfor deres lille hus, nu er det indenfor. Vandstanden stiger, og fiskene svømmer nu rundt mellem benene på familiens medlemmer, når de gå rundt inde i huset. Og sengene forhøjes, så tæpperne ikke bliver våde.

Det er en alvorlig fortælling, der ikke lader sig knytte til et bestemt geografisk sted. Personerne har ikke navne, men hedder blot Bror, Pigen fra Slusen og Pigen fra Bjerget. En fortællestil, der er med til at sætte stemningen i bogen og gøre den relevant uden for tid og sted. På baggrund af den dystre stemning er det også en historie om håb, sammenhold og en drøm om bedre tider.

“Jeg fik serveret historien, da jeg så et nyhedsindslag fra Filippinerne for flere år siden. Det handlede om en familie i et slumkvarter, der boede i en blikhytte. De gik i vand til knæene, mens der svømmede fisk rundt mellem deres ben. Så de første 25 sider skrev næsten sig selv – resten var lidt sværere,” fortæller Lone Flyvbjerg Nørgaard og fortsætter: “Bogen handler om en oversvømmelse og mennesker i udsatte områder, og det optager mig faktisk en del, hvordan klimakatastrofer – og katastrofer i det hele taget – rammer skævt.”

Den debuterende børnebogsforfatter bliver selv inspireret af fortællinger om tunge og store emner. Og det gør ikke noget, det er dystert. “En af de bøger, der satte sig i mig, da jeg var barn, var Cecil Bødkers “Silas og den sorte Hoppe” og senere – efter jeg blev voksen – har jeg med stor interesse læst Bent Hallers “Silke” og “Historien om hønsepigen”. Det er bøger, der er ret dystre, meget velskrevne, og som sætter sig i læseren. Dét, synes jeg, er inspirerende,” forklarer Lone Flyvbjerg Nørgaard, der mener, at gode bøger kan handle om hvad som helst, hvis den litterære og sproglige kvalitet er i højsædet. Hun har ikke skrevet Under vand for at blive udråbt til klimaaktivist, men fordi historien fortjente at blive skrevet.

Lone Flyvbjerg Nørgaard er cand.mag. i moderne litteratur og litteraturformidling og spansk, har læst kreativ skrivning på SDU under deltidsfaget Skrivekunst og arbejder som gymnasielærer. Hun er født og opvokset i Vestjylland, men bor i dag i Søborg sammen med sin familie.

Fakta om bogen:

Titel: Under vand
Forfatter: Lone Flyvbjerg Nørgaard
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788740665185
Sidetal: 168
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udkommer d. 18. aug. 2020

Kontakt:

PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/borneroman-om-oversvommelse-og-overlevelse?releaseId=13598075

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu