ANNONCE

PRM / Bogsnak i Næstveds natur

3. august 2020 13:42 | Af: Ritzau Info
 

Mandag den 31. august kl. 10.00-12.30 starter vores bookwalk-læseklub op igen. Her taler vi om bøger, mens vi går langs med Susåen og ind i Herlufsholm Skoven. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af på Næstved Bibliotek med en kop te eller kaffe.

Medicin for sjælen
– Vi taler lidt om, hvor godt det er for os at læse og ikke mindst at komme ud i naturen og nyde den sammen med andre, fortæller Vibeke Sølling, som tog hul på konceptet med bookwalk i 2017. Sammen med en kollega, står hun også bag et helt ny tiltag af pilotprojektet Hold Hjernen Frisk med ture for mandlige seniorer i naturen.

Læsning som terapi er ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som
“medicin for sjælen”. Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur.

Temaet dette efterår er KLIMA og MILJØ, baseret på FNs Verdensmål.
De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture er:
Charlotte Weitze: Den afskyelige, Nina Bolt: Oversvømmelsen og Kasper Colling Nielsen: Det europæiske forår. Den første bog kan hentes i Infoskranken på Næstved Bibliotek fra den 10. august.

RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km fra Rådmandshaven, langs Susåen og over den hvide bro gennem Herlufsholm Skoven til Næstved Bibliotek. Husk gode sko.

TID OG STED:
Mandage: den 31. august, den 28. september og den 26. oktober. Alle dage fra kl. 10.00-ca. 12.30. Vi mødes ved broen, som går over Susåen i Rådmandshaven i Næstved. Det er gratis.

Tilmelding på www.naesbib.dk. Du kan tilmelde dig alle tre gange eller fra gang til gang. Der er et begrænset antal pladser.

Info: Vibeke Sølling, tlf. 5588 4123, mail: visje@naestved.dk

Billedtekst: Vi nyder naturen i Herlufsholm Skoven, mens vi deler vores læseoplevelser.

Kontakt:

Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bogsnak-i-naestveds-natur?releaseId=13597430

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu