ANNONCE

PRM / Bookwalk i Næstveds natur

26. februar 2020 10:01 | Af: Ritzau Info
 

Mandag den 30. marts kl. 10.00-12.30 starter vores bookwalk-læseklub i Næstved op igen. Her taler vi om bøger, mens vi går langs med Susåen og ind i Herlufsholm Skoven. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur langs med Susåen og i den skønne Herlufsholm Skov. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af på Næstved Bibliotek med en kop te eller kaffe.

Temaet dette forår er FATTIGDOM, baseret på FNs Verdensmål, Afskaf fattigdom, som er et af de 17 verdensmål, som Næstved Bibliotek har fokus på i 2020. I foråret er der særligt fokus på “Afskaf fattigdom”, “Stop sult” og “Sundhed og trivsel”.

De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture er: Kirsten Thorup: Tilfældets Gud, Merete Pryds Helle: Folkets skønhed og Birgit Alm: Om et par år. Den første bog kan afhentes i Info-skranken på Næstved Bibliotek fra mandag den 9. marts.

RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km fra Rådmandshaven, langs Susåen og over den hvide bro gennem Herlufsholm Skoven til Næstved Bibliotek. Husk gode sko og evt. noget at drikke.

TID OG STED:

Mandage: den 30. marts, den 27. april og den 25. maj. Alle dage fra kl. 10.00-ca. 12.30. Vi mødes på parkeringspladsen ved skoven op til Rådmandshaven i Næstved.

Tilmelding på www.naesbib.dk Der er et begrænset antal pladser.

Info: Vibeke Sølling, telefon: 5588 4123, mail: visje@naestved.dk

Kontakt:

Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bookwalk-i-naestveds-natur?releaseId=13588836

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu